Hellmuth på bracelet-jagt ved WSOP APAC

philhellmuth13
Phil Hellmuth med bracelet nummer 13, som han vandt ved WSOPE i 2012.

13 bracelets føles dejligt, men 14 vil føles endnu bedre, siger Phil Hellmuth, som i næste uge tager til Australien i forfølgelse på mere bling-bling.

Selvom Phil Hellmuth har rekorden med flest vundne WSOP-bracelets, så er der ikke lige stor respekt om den store amerikaners bedrifter. Blandt andet mener Theo Jørgensen, at han ikke er blandt verdens 1000 bedste turneringsspillere.

Fakta er dog, at han bliver ved med at vinde.

Tag bare sidste år: Han vandt en bracelet ved WSOP, var på finalebordet ved millionærturneringen Big One for One Drop, og så vandt han Main Event ved WSOPE i Cannes. Det gav ham gevinster for intet mindre end $4,3 millioner.

2013 har allerede givet ham lidt ekstra på bankkontoen, da han fik en andenplads i NBC Heads-Up Championship til $300k.

I denne uge stillede han til start ved WPT Venice Grand Prix. Her røg han for en gangs skyld ud lynhurtigt, men han nåede dog at sikre sig hele opmærksomheden på dag 1B, da han mødte op iført kappe og maske.

PokerListings fik i den forbindelse et interview med Hellmuth – heldigvis efter at han havde smidt masken og kappen – for at høre ham om forventningerne til 2013. Næste stop i Hellmuths kalender er WSOP APAC i Australien, som starter i næste uge, og her er spørgsmålet, om han virkelig kan blive ved med at vinde bracelets.

PokerListings: Hvor mange events planlægger du at spille ved WSOP APAC?

Phil Hellmuth: Jeg planlægger at spille dem alle. Det er kun fem, ikke? Jeg kan selvfølgelig ikke spille to turneringer på samme tid, så hvis jeg er på dag 2 og dag 3, og det støder sammen med en anden turnering, må jeg nok gå glip af den.

Hvordan har du det med, at WSOP kommer til Australien. Hvor attraktivt er det for dig?

Jeg er lidt delt med hensyn til det. På den ene side mener jeg, at de udvander det lidt, men på den anden side synes jeg samtidig, at det er godt for at udbrede kendskabet til poker. Så jeg ved ikke helt.

IMG5059
Forhåbentlig møder Phil Hellmuth ikke op til WSOP APAC i dette dress.

Det er sikkert godt for poker, men jeg ønsker ikke, at World Series of Poker bliver udvandet. Så det er mit synspunkt.

Så du mener altså, at WSOP kun er Las Vegas. På nær når du også vinder bracelets i Europa.

Ja, det kan vi godt blive enige om.

Overvejer du også at tage til Macau og spille, ligesom mange andre spillere gør i øjeblikket?

Jeg har aldrig været i Macau så – måske. Spillene skulle være gode der, og jeg er sikker på, at det er sjovt at være der, men jeg spiller ikke kun poker for pengenes skyld. Jeg spiller poker mere for historiens skyld.

Og det er derfor, at du deltager i WSOP APAC?

Ja, jeg skal være der. Også selvom pengene ikke er så store.

Men jeg ville hellere gå glip af Macau og cash games, selvom der er mange penge der. I cash games kan du ikke se, hvem de gode spillere er, specielt i de lange løb. Nogle spillere får hjælp og har store pengebagmænd udenfor pokeren.

I går snakkede vi med Mike Sexton om, hvordan det var at spille pokerturneringer for tyve år siden. Han sagde, at der dengang kun var højest 40 gode spillere, mens der i dag er tusindvis af gode spillere, der har spillet millionvis af hænder, har universitetsbaggrund og så videre.

Føler du også, at det er blevet sværere at spille turneringer, og der er flere gode spillere end tidligere?

Jeg ser en interessant trend i poker, som er at alle har en solid matematisk baggrund, og at de alle spiller virkeligt mange hænder. Men nogle gang føler jeg, at mange af de nye spillere – selvom de har tjent massevis af penge og er succesfulde – måske mangler evner til at læse modstanderen.

phil hellmuth 2915
De unge spillere mangler evnerne til at læse modstanderne.

I gamle dage var de store pokerspillere gode, fordi de havde evnen til at læse modstanderne. I dag er de store pokerspillere gode, fordi de har matematiske evner.

Og det er faktisk godt for mig, fordi jeg nu spiller mod fyre, som ikke nødvendigvis er gode til at læse spillere og heller ikke nødvendigvis er gode til at skjule deres følelser.

Hvordan føles det at have 13 bracelets?

Det føles dejligt, men jeg kan ikke lade det føles for godt.

Jeg tror, at i poker er det svært at blive for tilfreds, fordi hvis jeg følte mig fuldstændig tilfreds – så ville jeg bare stoppe med at spille.

Og jeg er stadig vild med at spille.

13 føles dejligt, men 14 vil føles endnu bedre. Og 15 ville være forrygende. Og 16 er fantastisk og – 24 ville være helt utroligt.

Utroligt eller nok?

24 vil måske være nok. Jeg ved det ikke. Men hvis jeg skulle få 24, så ville jeg nok gå efter 30.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse