Hellmuth forklarer sit WPT sammenbrud

Hellmuth
En ærlig Hellmuth

"Jeg ville blive liggende, fordi det gjorde så ondt." Phil Hellmuth giver i sin nyeste blog en forklaring på de følelser, der gik i gennem kroppen på ham, da han blev bad beatet ud af WPT Bay 101.

Billederne af Phil Hellmuth liggende på knæ ude ved 'railen', var for mange et skræmmende og lidt ynkeligt syn. Var 'The Pokerbrat' virkelig ved at gå helt op i limningen?

Episoden udspillede sig ved WPT Bay 101, hvor Phil Hellmuth var nået frem til finalebordet. Han lå godt til og følte selv (selvfølgelig), at han var de andre spillere overlegen.

Et es på riveren ødelagde dog fuldstændigt Hellmuths drøm om endelig at vinde et WPT titel og sendte ham til tælling.

-          2010 har jeg tænkt mig at være en gentleman! Men dette her var en enorm test for mig. Det bliver konstant påpeget for mig, at jeg endnu ikke har vundet WPT. Så jeg ville vinde denne her turnering, skriver Hellmuth i sin blog og påpeger at han minimum var sluttet på andenpladsen, hvis den unge fyr ikke havde suget ud.

At Hellmuth rent faktisk optrådte som en gentleman må have krævet en del mental styrke. Ingen eder i sædvanlig Hellmuth stil mod den unge spiller, som fik alle pengene ind med en ussel AJ.

Derimod sank han fuldstændigt sammen efter han havde forladt bordet. Her fik følelserne frit løb.

-          I lost it a little bit. Jeg ville blive liggende og slikke mine sår. Jeg ville blive liggende fordi det gjorde så ondt. Jeg ville blive liggende til jeg fik det bedre.

Da Bay 101 jo er en bounty turnering, var Hellmuth tvungen til at gå tilbage og overrække en trøje med en autograf til Andy Seth, manden der netop havde forårsaget Hellmuths sammenbrud.

-          Da jeg gik tilbage ind i rummet, modtog jeg stående klapsalver. Da jeg havde signeret trøjen "Held og lykke, Phil Hellmuth", modtog jeg endnu en gang stående klapsalver. Måske omfavner verden mig endelig?

Selvfølgelig får Andy Seths spil med AJ også lige en med på farten fra Phil Hellmuth. Andet ville også være mærkeligt.

-          Fra mit synspunkt havde drengen verdens enkleste fold! Men her er de gode nyheder: Jeg er tilbage!!

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse