2012 Jul 12

Gus ude af Main Event

guswsop2012
Gus kan nu koncentrere sig om sine "heste" ved WSOP
Af: Thomas Hviid

Mads Andersen bedste dansker på dag 2c, hvor 11 ud af 27 danskere klarede sig videre.

2012 skulle heller ikke blive Gus Hansens år ved WSOP.

Han har ellers tidligere været godt med fremme i Main Event og kommet i pengene tre gange tidligere, men i år klarede han sig desværre ikke videre fra dag 2c.

Gus startede dagen med 67.565 chips, men de fik hurtigt ben at gå på. Han kom ned i 22.000, som han noget heldigt fik spillet op i omkring 65.000 igen.

Danskeren gik all-in med K-J mod A-J, og han var yderst heldig at ramme en konge på riveren.

Heldet slap desværre op, da han var nede i 20.000 igen og gik all-in med 5-5. Tyske Matthias Maasberg kaldte ham med 6-6, og denne gang blev Gus ikke reddet.

Dag 2c var generelt meget hård for pokerstjernerne. Phil Ivey fik ødelagt sin drøm om at vinde Main Event, og det blev også til exit for Doyle Brunson og Viktor Blom.

Heldigvis er der stadig masser af danskere tilbage i Main Event. 11 danskere spillede sig videre fra dag 2c, og bedst ser det ud for rutinerede Mads Andersen, som formåede at øge sin startstak på 48.375 til 248.300. Han sad i øvrigt ved bord sammen med selveste George Castanza, også kendt som skuespilleren Jason Alexander.

Mads Andersen
Mads Andersen
 

Mest imponerende danske præstation stod Frederik Brink Jensen for, da han med en startstak på bare 13.625 sluttede dagen i 198.000.

Dansk chipleader inden dag 3 er Lasse Sørensen, som på dag 2a/b fik skrabet 295.000 chips sammen. Han er i øvrigt en af de danskere, der er staket af Gus Hansen, så der er gode chancer for, at Gus får nogle af sine penge tilbage.

De danske chipcounts:

Dag 2c:

Mads Andersen – 248.300
Christian Rasmussen – 237.200
Frederik Brink Jensen – 198.000
Morten Ahrensbach – 172.800
Søren Reffstrup – 104.800
Thomas Theis Andersen – 104.500
Rune Vestermark – 93.400
Claus Vallø – 82.600
Morten Varbæk Mortensen – 78.200
Simon Borg 51.800
Nicholas Meng – 41.700

De røg ud på dag 2c: Aske Muff, Bjarke Hansen, Kim Wittendorff, Gus Hansen, Kristian Kofoed, Henrik El-Kher, Kasper Kjeldsen, Danish Husain, Nikolaj Liljengren, Lars Bønding, Jesper Hougaard, Per Ulrik Andersen, Jacob Nielsen, Mads Wissing, Morten Olsen, Claus Rasmussen.

Dag 2a/b:

Lasse Sørensen – 295.000
Peter Eastgate – 144.800
Anders Rasmussen – 144.400
Jacob Rasmussen – 82.000

Min Google-profil

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer

CLOSE

This is a modal header

Please copy and paste the embed code above on your website in the HTML section.