2010 Aug 19

Gus & Theo incorporated - De udvalgte

Gus Hansen
Gus tror på de danske spillere
Af: Nichlas Hindsberg

Der er nu sat navne på de spillere Gus og Theo har tænkt sig at sende til Cannes for at spille Partouche Poker Tour.

I første omgang var det meningen at 12 spillere skulle af sted til Cannes og forsøge at vinde lidt Euro til dem selv og deres to bidragsydere Gus Hansen og Theo Jørgensen.

Nu er det stærke felt blevet forstærket med Rasmus "Jungleras" Nielsen, der trods formdyk altså er fundet skarp nok til at kunne lave et resultat i det franske.

Med et buy-in på €8.500 ligger Partouche Poker Tour i den dyre ende af turneringerne i Europa, men samtidigt er der rigtigt god værdi i den, da franske og sydeuropæiske spillere generelt anses som værende forholdsvis svage.

Det er vel også derfor Gus og Theo har valgt netop denne turnering til at smide ca. en million kroner efter de tretten danske spillere.

Rejse, buy-in og ophold er betalt af de to stjerner og der er lavet en stakingdeal, hvor 60% går til Gus og Theo, 20% går til spilleren selv og de sidste 20% ryger i en samlet pulje.

Alt i alt ser det ud til det bliver en fantastisk freeroll og en meget social tur, hvor der udover poker også skal hygges igennem.

De tretten udvalgte er:

Stefan Raffay
Daniel Bodin
Jonas Klausen
Lars Hougaard
Casper Toft
Simon Ravnsbæk
Martin B. Hansen
David Adelskov
Rehne Pedersen
Jacob Tøstesen
Kenn Secher
Rasmus Vogt
Rasmus Nielsen

 

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar