Gus stiller op i The Big One

Gus Hansen
Gus er parat til at lægge de store penge på bordet ved WSOP.

Gus Hansen går efter de helt store præmiepuljer ved WSOP, hvor han blandt andet smider en million dollars i buy-in til The Big One for One Drop.

Verdens dyreste pokerturnering nogensinde får dansk deltagelse, og det bliver endda selveste Gus Hansen.

The Big One for One Drop har som bekendt et buy-in på hele $1 million, og derfor kunne man godt forvente, at en highroller som Gus ville blive fristet af den store pengepræmie, der følger med.

I et interview med Ekstra Bladet fortæller han om sine planer til WSOP, og her bekræfter han, at The Big One er på listen:

- Jeg er meget selektiv med turneringer, og jeg har kigget programmet igennem. Den sikre er One Drop (med en million dollar i buyin). Den stort set 100 procent sikre er 50k Players Championship (spilles om 8-game). Almost for sure er WSOP Main Event. Og så er der rosset, siger Gus Hansen til ekstrabladet.dk.

Han betegner ”rosset” som $10k PLO, $5k PLO og 2-7 Limit, men man vil ikke se ham deltage i turneringer med buy-in på ”sølle” $1.500.

- At man overhovedet kan få sig selv til det i en jagt på et ... det er hårdt at bruge ordet værdiløst bracelet, men hvorfor er en WSOP-turnering mere værd at vinde end Aussie Millions. Det er den jo ikke, fastholder Gus, som også vil deltage i diverse cashgames.

WSOP bliver samtidig et gensyn med flere af de gamle bekendte fra Full Tilt-tiden, f.eks. Phil Ivey. Størstedelen af FTP-profferne holdt sig væk ved sidste års WSOP.

Gus forventer ikke, at han vil få nogle problemer med utilfredse spillere ved WSOP, selvom han havde en lille andel i det skandaleombruste pokersite. Faktisk mener han, at der er blevet gjort meget på at få betalt spillerne tilbage.

- Der har været en ucharmerende hetz mod Howard (Lederer) og andre. Jeg har et godt forhold til Daniel (Negreanu), men jeg synes, han er gået over stregen i nogle af sine udtalelser. Ja, det er sket noget, som ikke burde være sket, men jeg har stadig ikke mødt nogen, som vil slå diverse Morgan Stanley, og hvad de ellers hedder bank executives ned. De har med overlæg kneppet folk i røven, og derudover er de blevet på deres post. Den smule jeg kender til det, så har Howard og andre prøvet at rette op på det, forklarer Gus Hansen.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse