Gus oppe med 1,2 millioner kroner i streamet cashgame

gus hansen 4

For anden dag i træk forlod Gus Hansen bordet med et overskud. Følg med igen i aften, når Gus Hansen igen sætter sig til bordet i tjekkiske Rozvadov.

Gus Hansen har taget turen til King’s Casino i Rozvadov for at deltage i casinoets berømte livestreamede cashgame, Celebrity Ca$hKing$.

Det har vist sig indtil videre som en god beslutning, da den danske pokerstjerne efter to dages spil er oppe med €171.000, omkring 1,2 millioner kroner.

Det hele startede rigtig godt søndag, da han sluttede med et plus på €135k. Her var det specielt en tjekkisk hobbyspiller, som spillede under nicket ’Krokodile’, der var den store donor.

Det virkede ikke som om, at han havde spillet meget Pot-Limit Omaha før, og det udnyttede erfarne korthajer som Gus Hansen og King’s Casinos ejer Leon Tsoukernik.

’Krokodile’ var også med på andendagen af cashgamet, og det var Gus sikkert glad for. Danskeren var netop nede og vende med et minus på €60k, da det lykkedes ham at buste tjekken på spektakulær vis.

Han kom frem til river 2 5 T 6 5 og ramte et fuldt hus med Q T 7 5, hvor tjekken havde rivered en straight med J 9 4 3.

Celebrity Cashkings2
Resultatet efter slutningen på dag 2.

Dermed endte ’Krokodile’ med at smide €70k på lidt under en times spil og forlod bordet.

Stor gevinst i aftenens sidste pot

Der blev dog fortsat spillet friskt til ved bordet, og Gus Hansen var undervejs ude i flere store slag mod tyske Jan-Peter Jachtmann og Leon Tsoukernik.

Det så dog ud til, at Gus ville ende aftenen i minus €20k, men så viste han sin klasse i aftenens sidste hånd.

Leon Tsoukernik havde raiset til 11k med A-A-J-5 og blev kaldt af Gus og Jan-Peter Jachtmann.

Gus ramte floppet T-9-2 bedst med Q-J-9-6, og med et bet på €33k fik han Jachtmann til at folde med en lignende hånd, mens Tsoukernik kaldte.

Turn-kortet 8 gav Gus Hansen nut-straighten, og han gik omgående all-in. Tsoukernik fik et træk til flushen men endte med at folde.

Det gav Gus en pot på over $100k, så han endte med et plus på knap €37k.

Celebrity Ca$hKing$ fortsætter i aften ved ca. 18-tiden. Denne gang spilles der €100/€200 No-Limit Hold’em.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page