Gus i nyt mareridtsdøgn – nu i Australien

Gus Hansen
Hm, skulle vist bare have set noget tennis i stedet...

Danskeren må notere sig et minus på over en million dollars i løbet af det seneste døgn Down Under.

Gus Hansen er i øjeblikket i Australien for at deltage i Aussie Millions samt se veninden Caroline Wozniacki ved Australian Open.

Det er dog også blevet tid til en del online poker, men han skulle vist bare være blevet på tilskuerpladserne på Melbourne Park.

Han har indenfor de seneste 24 timer tabt over en million dollars, og dagen er endda ikke slut endnu på den anden side af jordkloden.

Ikke overraskende er Gus den mest tabende spiller i løbet af det seneste døgn. Han er dog også den spiller, der har spillet suverænt flest hænder med 3113 hænder, så meget tyder på, at danskeren ikke har fået set meget tennis i dag og spillet mange timer på den bærbare.

Det er specielt FLO8-bordene med blinds på $2000/$4000, der har været dyre. På to borde, Plantation og Yawn, har han smidt for over $700.000.

Men det er også blevet til et stort tab i 27TD, hvor han er noteret for et tab på $529k på et enkelt bord.

Dyrt døgn for Norden

Generelt har de nordiske highrollere haft et skidt døgn. Viktor ’Isildur1’ Blom er noteret for et tab på over $600k og er dermed døgnets næststørste taber.

Finske Patrik Antonius gjorde i løbet af dagen comeback på sin gamle hjemmebane Full Tilt Poker, men det var bestemt ikke med succes. Han startede ud med et minus på $344.991 og er i øjeblikket på fjerdepladsen over tabende spillere.

Dagens største vinder er ikke overraskende den spiller, som har haft Gus Hansen som modstander på de virtuelle borde. Det er cashgame-specialisten Sallywoo, som er noteret for et plus på $694.470 for døgnet – udelukkende på grund af de sessioner, som han har haft mod Gus på FLO8-bordene.

I morgen starter Aussie Millions og samtidig skal Wozniacki i aktion ved Australian Open, så forhåbentlig kan det får Gus på lidt bedre tanker.

 

Thomas Hviids Google-profil

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer