Gus Hansen vs. Daniel Negreanu heads-up?

Gus Hansen

En lille Twitter-stikpille fra Gus Hansen til Daniel Negreanu har udviklet sig til en regulær omgang mudderkastning, der forhåbentlig ender i en reel duel ved online-filten.

Det hele begyndte for en uges tid siden, hvor Gus Hansen ganske uprovokeret følte trang til at henlede Daniel Negreanus opmærksomhed på den legendariske High Stakes Poker-hånd fra 2006, hvor The Great Dane vandt knap 300.000 dollars fra canadieren med quads mod fuldt hus.

Hey RealKidPoker, kan du huske denne hånd? Spekulerer på, om jeg nogensinde får muligheden for at tage dine penge igen,” skrev Gus Hansen således på Twitter.

Negreanu er dog ikke den tavse type, så han svarede hurtigt igen; ”Gus Hansen, jeg skulle lige til at ønske dig til lykke med din graf for 2013, men så fandt jeg ud af, at jeg havde vendt den på hovedet. Ouch,” uden tvivl med henvisning til danskerens mildest talt mindre succesfulde resultater i årets første måneder.

Negreanus svar var imidlertid lige, hvad Hansen havde brug for, for det tog ikke længe inden han havde udstedt en regulær udfordring til at krydse online-klinger; ”Hey RealKidPoker, kom og spil mod mig på Full Tilt Poker i en HSP-revanche :)”

Real Kid Poker og de høje takster

Indtil videre har canadieren kun besvaret den udfordring med en bekendtgørelse af, at han snarest vil give Gus Hansen svar på tiltale i en venligsindet videobesked, men pokerverdenen glæder sig.

Daniel Negreanu
Har Negreanu nosserne?

Daniel Negreanu er ikke kendt for at deltage på de helt store takster med samme regelmæssighed som mange af de andre helt store pokerpersonligheder, så der er store forventninger til at se, hvor langt hans evner egentlig rækker i dagens pokerspil.

Bl.a. har norske Andreas ”Skjervoy” Torbergsen blandet sig i Twitter-krigen med følgende tweet;

Det bliver sjovt at se om RealKidPoker virkelig har nosserne til at spille mod Gus Hansen og resten af verdens bedste pokerspillere online,” og han følger det op med at erklære sit håb om, at en heads-up match virkelig bliver sat i søen.

Under alle omstændigheder har Daniel Negreanu og Gus Hansen sørget for, at canadierens næste såkaldte Weekly Rant får masser af ekstra opmærksomhed, for med den optakt er der da lagt op, at den kommer til at indeholde noget lidt ud over det sædvanlige.

Vi kan så kun håbe, at videobeskeden også byder på en accept af det danske tilbud, for en heads-up dyst mellem de to pokerstjerner vil uden tvivl være guf for alle railbirds, hvad enten man holder med den ene eller den anden.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page