Gus Hansen med i $50k Players Championship

gus one drop
Gus Hansen ved sin seneste WSOP-optræden i 2014.

Comebacket ved WSOP gik dog ikke helt som håbet, og han ligger i den tunge ende af feltet efter den første dag i ”det rigtige verdensmesterskab i poker”.

Efter tre års fravær var Gus Hansen i nat igen endelig at finde ved pokerbordene på Rio-casinoet i Las Vegas til WSOP.

Den danske pokerstjerne har været i Las Vegas siden slutningen af maj, men han har koncentreret sig om at spille cashgames, primært i Bobby’s Room på Bellagio.

$50k Players Championship ville han dog ikke gå glip af, så i nat købte han sig ind i turneringen, som nogle spiller kalder det rigtige verdensmesterskab i poker.

Her spilles der otte forskellige pokervarianter, og derfor er feltet en stjerneparade af kendte pokernavne. Vinderen får det berømte trofæ, som er opkaldt efter legenden David ’Chip’ Reese, der var den første til at vinde turneringen tilbage i 2006.

chip reese memorial trophy 23835
Chip Reese-trofæet.

Gus Hansen fik dog ikke det bedste gensyn med WSOP. Ganske vist overlevede han førstedagen, men det var med en af feltets mindste stacks på 96.300.

Startstacken på 250.000 chips fik aldrig rigtig vokseværk, og sidst på dagen tabte han et par store pots, der sendte ham ned i bunden af feltet.

93 spillere købte sig ind i Players Championship, og 87 af dem gik videre til dag 2. Chipleader er britiske Matthew Ashton, der vandt turneringen i 2007.

Det er stadig muligt at købe sig ind ved starten af dag 2, så præmiepuljen er ikke offentliggjort. Da Brian Rast vandt sidste år, var der $1,3 millioner til vinderen, men i år er deltagerantallet lidt højere.

Gus Hansen og de øvrige pokerstjerner sætter sig til bordene igen i aften klokken 14 lokal tid, klokken 23 dansk tid.

Sådan ser top 10 ud efter dag 1:

  1. Matthew Ashton - 705,500
  2. Aaron Katz - 682,700
  3. Robert Mizrachi - 485,500
  4. Harry Madoff - 478,600
  5. Mark Gregorich - 465,200
  6. Brett Richey - 455,300
  7. Daniel Alaei - 446,100
  8. Marco Johnson - 422,900
  9. James Obst - 417,600
  10. Johnny Chan - 408,500

Stausholm helt med fremme i Crazy Eights

Martin Stausholm
Martin Stausholm. Foto:poker52europa.com

Weekenden bød også på førstedagene i den store $888 Crazy Eights-turnering, som 888poker sponsorer.

8.140 entries over fire startflights blev det til, og her var flere danskere med i feltet. Bedst gik det for Martin Stausholm, som på flight 1D formåede at banke startstacken op i 294.000.

Det rækker til en placering i top 50 inden dag 2.

Mark Hording fra Aarhus, som havde kvalificeret sig til turneringen via 888poker.dk, ligger næstbedst til med 92.000, mens Jesper ’Kipster’ Hougaard gik videre med 61.000 chips.

Chipleaderen Paul Berger har 646.000 chips, men rumænske Alexandru Papazian, der tidligere har boet i Danmark, er næstbedst med 516.000.

Kun omkring 500 spillere er videre til dag 2, der starter i aften dansk tid. Den endelige præmiepulje er endnu ikke offentliggjort, men vinderen af turneringen er garanteret $888.888.

Efter planen skal der spilles helt ned til et finalebord, så det bliver en travl dag ved udbetalingsskranken.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page