Gus Hansen dropper EPT København

Gus Hansen
Gus er frustreret over det lave buy-in til EPT København

Gus Hansen er ikke tilfreds med at buy-in til EPT København er blevet sænket så meget og afslører at han sandsynligvis slet ikke får tid til at spille turneringen.

Danmarks største pokerstjerne Gus Hansen udebliver muligvis fra EPT København og det er et hårdt slag for arrangørerne. Gus Hansen er jo en Full Tilt Pro og PokerStars er sponsor for EPT. Han er derfor tvunget til at stille op i stor promotion, som Full Tilt har i L.A. på samme tid som EPT København.

Gus Hansen ville gerne have spillet turneringen, da det er det eneste store danske højdepunkt i pokerkalenderen, men stiller sig alligevel kritisk overfor det nye lave buy-in i sin blog i EkstraBladet.

"Jeg så hellere et buy-in på 50,000kr i stedet for 37,250, hvis jeg fik lov at bestemme. Men hvis de har bestemt det skal sænkes, så håber jeg, de har undersøgt markedet," skriver Hansen.

Med til den historie hører at turneringen har været udsolgt de seneste fire år på trods af et højere buy-in.

Den hårde kritik af Casino Copenhagen efter EPT København sidste år, betyder måske også at flere andre nordiske spillere vælger at blive væk.

Især en af Sveriges mest respekterede spillere Micke Norinder havde hårde ord med på vejen til EPT København.

"De skal have drikkepenge bare du tager et skridt," udtalte Norinder blandt andet til svenske Expressen.

"København er forfærdeligt, men det ligger så tæt på, at jeg måske spiller den alligevel."

Om Norinders hårde ord får indflydelse på det svenske fremmøde, får vi at se i Februar, når EPT København går i gang.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse