Global Poker League: Danzer storsejrer og Cates i nyt nederlag

Cates Nanonoko
Cates var godt træt af Randy Lew.

For anden dag i træk var Dan ’Jungleman’ Cates i fokus, da der skulle spilles heads-up i Global Poker League.

Cates brugte en del tid på at trash-talke sin modstander Randy Lew fra Hong Kong Stars i dagens første heads-up duel, men det hjalp ikke.

Lew bøjede sig ikke og svarede igen med lidt trash-talk og formåede samtidig at få bluffet Cates i et par afgørende situationer.

Det lykkedes for Lew at tage sejren med 2-1, men det var meget lige og kunne have gået begge veje.

Dagens store vinder var dog Paris Aviators George Danzer, som formåede at besejre Igor Kurganov fra London Royals med 3-0.

Storsejren giver Paris 9 point, og dermed udbyggede det franske hold sin føring i den europæiske-asiatiske konference, så de nu har 40 point. Sådan sluttede gårsdagens opgør:

  • Randy Lew (Hong Kong Stars) - Dan Cates (Berlin Bears) 2-1
  • George Danzer (Paris Aviators) - Igor Kurganov (London Royals) 3-0
  • Sergey Lebedev (Moscow Wolverines) - Timothy Adams (Rome Emperors) 2-1
george danzer wsop lv
George Danzer

Det var også en rigtig god dag for Sergey Lebedev, som var uheldig i sidste uge ved at tabe 0-3 til Randy Lew.

Lebedev havde heldet på sin side denne gang, da han formåede at besejre Timothy Adams med 2-1.

Som noget nyt i denne uge blev vinderne interviewet via Skype efter deres sejre, og her gav de interessante tanker om deres dueller.

Sådan er stillingen i EurAsia-konferencen:

1. Paris Aviators - 40 points
2. Hong Kong Stars - 37 points
3. Moscow Wolverines - 35 points
4. London Royals - 28 points
5. Rome Emperors - 27 points
6. Berlin Bears - 22 points

New York-kaptajn skal udbygge føring

I dag gælder det heads-up i den amerikanske konference. Her skal holdkaptajnen for det førende hold New York Rounders, Bryn Kenney, forsøge at gøre sin bror Tyler kunsten efter ved at vinde sin duel mod Pascal Lefrancois fra Montreal.

Dagens dueller er som følger:

  • Jonathan Little (LV Moneymakers) vs. Joao Bauer (Sao Paulo Mets)
  • Jonathan Jaffe (San Francisco Rush) vs. Eugene Katchalov (LA Sunset)
  • Bryn Kenney (NY Rounders) vs. Pascal Lefrancois (Montreal Nationals)

Duellerne kan følges her fra klokken 19.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse