George Danzer drømmer om WSOP Player of the Year-titel

george danzer wsop apac

Den tyske turneringsspecialist er side om side med Brandon Shack-Harris om WSOP Player of the Year-titlen, og derfor har han taget turen til WSOP APAC i Australien.

Der er pænt langt at rejse fra Tyskland til Australien for at spille poker. Men når man har et stort mål at nå, så er det turen ikke så lang.

I George Danzers tilfælde hedder målet titlen som WSOP Player of the Year i 2014.

Den kan han vinde ved WSOP APAC i australske Melbourne, og det er faktisk nyt for Danzer, som ellers har været blandt de dominerende online i både WCOOP og SCOOP.

Det er nemlig første gang, at han for alvor er med fremme i kampen om en så stor titel i live-poker.

Dette års WSOP Player of the Year-opløb kan blive det mest spændende i mange år, da Danzer kun er sølle 7,2 pint efter Brandon Shack-Harris.

Selv et min-cash kan give Danzer føringen, men i top 5 er der også andre bejlere til titlen, blandt andet Daniel Negreanu.

PokerListings’ Arthur Crowson mødte den skrappe tysker på dag 1A af den første turnering ved WSOP APAC, $1.100 No-Limit Hold’em Accumulator, for at høre om hans tanker om titelkampen.

PokerListings: Hvor meget betyder WSOP Player of the Year-titlen for dig? Er det den primære grund til, at du tog til Australien?

George Danzer: Ja. Det er nok også den eneste grund (griner)! Der er så mange turneringer her, så jeg ikke får tid til at lave meget andet.

Jeg tager tilbage til januar for at opleve seværdighederne.

george danzer wsop apac3
Danzer fik 6.200 chips med fra førstedagen af Accumulator-turneringen.

Denne gang er jeg her for at spille de 10 turneringer og grinde så meget, jeg kan. Få så mange point, som jeg kan, og håbe det er nok til at vinde det.

Du har gjort det rigtig godt i online-tours og vundet masser af samlede titler, men hvordan er denne oplevelse sammenlignet med det?

Det ligner det. SCOOP kan sammenlignes med WSOP i Las Vegas, bare når man tænker på den tid, man bruger på at spille poker.

Det er ligegyldigt, om det er foran computeren eller ved bordet. Jeg kan lidt bedre lide at spille live, da man kan snakke med de andre spillere. Her er man ikke alene hjemme.

Der er dog lighedspunkter. Det er hårdt arbejde, og man får ikke mange pauser.

Hvis du gør det godt, så følges det også godt. Hvis man ikke løber godt, så er det hårdt at grinde.

Jeg kan godt lide at spille en turnering hver dag i stedet for at rejse. Det er et tæt program. Det er kun et par uger, og så kan jeg slappe af bagefter. Det er rart, når der er flere turneringer i træk uden pauser.

Du er næsten side med Brandon Shack-Harris i Player of the Year. Ændrer det noget i din spillestil? Går du bare efter et min-cash?

Jeg tror ikke det ændrer meget, da jeg er godt forberedt. Jeg har spillet WCOOP. Jeg har spillet mange turneringer. Jeg har set alle situationerne. Jeg følte mig lidt rusten efter WSOP, men nu er jeg tilbage i zonen.

Jeg vil spille på samme måde, som jeg gjorde ved WCOOP og prøve at undgå fejl. Det betyder ikke, at jeg vil spille tight, men jeg giver ikke mine chips væk gratis.

brandon shack harris
Danzers store konkurrent, Brandon Shack-Harris.

Når det kommer til boblen – ja, jeg er ret tight på boblen i forvejen, da jeg fokuserer meget på ICM. Matematikken dikterer, at du skal spille tight.

Det ændrer ikke noget. Måske hvis der er et finalebord, og vi begge sidder der, kan det ændre noget.

Det ville være en meget specifik situation. Hvis vi begge opnår et min-cash er vi jo stadig lige tætte. Det gør ingen forskel.

Jeg prøver bare på at nå så langt i hver eneste turnering, jeg spiller.

Føler du et stort pres?

Ikke større end når jeg tager til WSOP. Hver eneste turnering giver et pænt stort pres. Player of the Year-ranglisten er bare et ekstra incitament for at tage til Australien.

Når jeg spiller en turnering, spiller jeg hver eneste hånd hver for sig. Jeg planlægger ikke noget. Jeg spiller bare hånd efter hånd.

Så ser jeg på resultatet bagefter, og så er jeg enten glad eller utilfreds. Jeg spiller bare min egen stil.

george danzer wsop lv
Danzer under sommerens WSOP, hvor han vandt to bracelets og fik yderligere fem cashes.

Vil du holde øje med Brandon Shack-Harris undervejs?

Jeg fokuserer bare på mit eget spil, men jeg vil nok holde lidt øje med ham og de andre, hvis de får nogle chips. Når det er en stor turnering som Accumulatoren, så vil jeg nok ikke prøve at finde dem.

Hvis det er en Mixed Game-turnering med tre borde, så vil jeg selvfølgelig holde lidt øje med deres stacks.

Du er født i Brasilien men vokset op i Tyskland. Hvordan havde du det under VM i sommers, da Tyskland slog Brasilien 7-1?

Jeg er født i Brasilien men voksede op i både Tyskland og Portugal, så jeg har faktisk tre lande at følge. Når de spiller mod hinanden, er jeg meget delt.

Det gode er, at jeg næsten altid har nogle at holde med i de afgørende kampe til VM, men det er svært, når de spiller mod hinanden.

Det afhænger lidt af, hvilket år det er, og hvordan holdene er. Så finder jeg ud af, hvem jeg holder rigtigt med. For eksempel i år kunne jeg ikke lide Portugal. Holdet var et stort rod. Cristiano Ronaldo er for højrøvet. Jeg kunne slet ikke lide holdet.

Så jeg holdt med Brasilien og Tyskland, og da de spillede mod hinanden – jeg ved det faktisk ikke.

Jeg var bare glad for, at det var slut, og en af dem kom i finalen. Jeg var ked af det og lykkelig på samme tid.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page