Gangstere, gamblere og hustlere i Vegas – Historien om Larry Flynt

LarryFlynt1

Pornokongen Larry Flynts liv har bestemt ikke været kedeligt. Udover at have været involveret i en af USA's mest berømte retssager, er han også en af pokerhistoriens største hvaler.

Larry Flynts liv blev en kendt historie efter filmen ’Folket vs Larry Flynt’ med Woody Harrelson i hovedrollen.

Du kender måske allerede Larry Flynt som pornokongen og skaberen af Hustler-imperiet, og måske ved du også, at han er en passioneret spiller og pokerelsker.

Men vidste du også, at Larry Flynt var backer for den norske pokerlegende Thor Hansen i årtier, at han næsten kom til forgifte Stu Ungar og at han nu ejer sit eget casino?

Flynt har også fyret mange penge af i highstakes-spil. Derfor har vi også valgt at tage ham med i denne serie om de mænd, der har været med til at forme Las Vegas.

Lam fra hoften og ned

Larry Flynt blev født i 1942. Han startede med at tjene penge med topløse barer, senere fik han ideen til Hustler-magasinerne, der blev en enorm succes. Men pengene var ikke nok til at beskytte ham.

Han endte på anklagebænken i en af de mest berømte retssager i USA, hvor man dengang ikke så venligt på pornografi og talefrihed.

LarryFlynt2

Han endte i fængslet, men hans blade forblev på hylderne.

Mange var stadig forargede, og han fik sig mange hadere. En af dem lå og ventede på ham efter en retssag og skød ham.

Flynt overlevede, men han var lammet fra hoften og ned. Han gik dog ikke ned af den grund, og han fortsatte med at leve livet – og spille poker, hans store hobby.

Som så mange amerikanere lærte han at spille som barn, og da han blev voksen fik han pengene til at spille med de bedste.

Han var en hyppig gæst ved highstakes-bordene i 70’erne, og med en større formue i baghånden var han en populær mand ved bordene.

Han har tabt mange penge på poker, men han har aldrig set det som et problem.

- Penge er ikke vigtigt for mig. Jeg vil spille med de bedste spillere, og jeg vil få et specielt kick ud af at vinde. Og jeg er parat til at betale for det om nødvendigt. Jeg kunne let spille mod dårlige amatørspillere, men det er ikke så sjovt, har Flynt fortalt.

Flynts definition af ”sjovt” blev bedst illustreret i en dokumentar fra 2004, hvor han spiller poker i sit eget Hustler Casino i Californien.

Han spiller $2000/$4000/$500 Seven Card Stud mod Chip Reese, Phil Ivey, David Oppenheim, Frank Thompson og Danny Robison.

Den gennemsnitlige pot var på $40.000, og der blev spillet hurtigt og aggressivt. En af dealerne fortalte, at Flynt havde tabt omkring $300.000 om måneden, selvom han blev betragtet som en ret god Stud-spiller.

Stu Ungar fik en cocktail

Flynt er en af de største hvaler i pokerhistorien, men alligevel har han også mange succeshistorier.

Stu Ungar2
Stu Ungar havde et vildt temperament og en hang til stoffer.

En af hans favoritmodstandere var ingen anden end pokerlegenden Stu Ungar. Flynt har fortalt om ham:

- Stu havde et forfærdeligt temperament, så det var let at irritere ham. Jeg kan huske en hånd, hvor jeg havde ramt en straight, og Stu tabte med et set. Han bettede, jeg gik all-in, og han kaldte. Da han så mine kort, sagde han ”fuck this” og væltede bordet.

Engang prøvede Stu Ungar endda at få Flynt dømt for mordforsøg.

Efter han blev skudt i 1978 var Flynt i store smerter på grund af skudsårene. Først i 1990 slap han for smerter efter en operation. Og da han var lammet, var han lænket til sin kørestol til $80.000.

Flynt blev efterhånden afhængig af en cocktail af stoffer, som også er kendt som en Brompton. Den består af 60% morfin, 30% alkohol og 10% kokain. På grund af smerterne kunne Flynt benytte stofferne lovligt.

Men en dag ville Stu Ungar også have en af disse cocktails. Stu var selv afhængig af stoffer og troede, at det kunne han nemt klare.

Da han fik sin cocktail, gik han ud på badeværelset for at drikke den. Men han kom ikke tilbage.

To af Flynts tjenere begyndte at lede efter ham. Flynt fortæller:

- De fandt ham liggende bevidstløs på gulvet. Da han vågnede op igen, beskyldte han mig for mordforsøg.

LarryFlynt3
Det startede med disse blade.

Stakede Thor Hansen

Poker var ikke kun noget, som han spillede. Det var også en forretning for ham.

En af hans forretninger var at stake norske Thor Hansen, som boede i Las Vegas i mange år, indtil han flyttede tilbage til Norge i 2012 på grund af kræft.

Men alt i alt kan Larry Flint betegnes som en af pokerens største hvaler, dog med en vigtig fodnote. Og desuden skal det siges, at Flynt havde tjent så mange penge, at han ikke mærkede at tabe et par hundredetusinde dollars om måneden.

Han har stadig en betragtelig formue i dag, og så sent som i år toppede han listen som den bedst tjenende direktør i magasinet ”People with money”.

Læs de øvrige dele i artikelserien "Gangstere, gamblere og hustlere i Las Vegas" her:

Historien om Titanic Thompson

Historien om Rex Cauble

Historien om Major Riddle

Historien om Jimmy Chagra

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page