Gangstere, gamblere og hustlere i Las Vegas: Historien om Rex Cauble

cauble ranch

Texaneren Rex Cauble tjente millioner af dollars på smugleri, heste og kvæg, men desværre kunne han ikke gå forbi et pokerbord uden at spille – og tabe.

Der findes næppe et bedre eksempel på en rigtig gambler fra Texas end Rex Cauble.

Han tjente en formue på olie og tabte så det hele ved bordene. Han blev også rig på at sælge heste og spillede så det hele op. Og så nåede han også at tjene millioner ved at opdrætte kvæg kun for – godt gættet – at tabe det hele i Las Vegas.

Rex Cauble er dog alligevel historien om en mand, som var med til at gøre Las Vegas til det, byen er i dag – den vildeste spilleby i verden.

Millionær på Cutter Bill

Cauble formåede at gå fra at være helt på spanden til at være stinkende rig hele tre gange.

Første gang var rent held. I 1944 fandt han olie i sin hjemstat Texas. Senere fandt han interesse i at træne ”cutting horses”, den slags heste som bruges til at udskille enkelte køer fra resten af flokken.

cutterbillrexcauble
Cauble med sin elskede Cutter Bill.

Disse heste har en speciel evne for dette arbejde og er derfor meget værdifulde.

I 1956 betalte Cauble 2.500 dollars for en hingst ved navn Cutter Bill. Det var dengang en kæmpe investering, men den viste sig at betale sig tilbage mange gange.

Men inden han fik det fulde udbytte af hesten, formåede han at tabe den i et spil Stud. Han formåede at vinde penge nok til at købe hesten tilbage i løbet af et par uger, men pokeren viste sig at være en dyr hobby for ham.

For mens Rex Cauble var et geni til at skabe en god forretning, så var han håbløs til poker.

Cutter Bill vandt seks verdensmesterskaber og Cauble tjente et syv-cifret beløb på dens kunnen. Hesten blev senere optaget i Hall of Fame hos American Quarter.

rex cauble

Cauble var så glad for hesten, at han opkaldte to forretninger for hesteudstyr i Dallas efter den.

Og da cowboy-stilen var yderst populær i 1980’erne var ”Cutter Bill’s Western Wear” et af de mest populære tøjmærker i USA.

Tøj var kun en lille del af Caubles forretning. Størstedelen af hans indtjening kom fra mere lyssky forretninger. ”Lyssky” er faktisk lidt af en underdrivelse.

For Rex Cauble var en af de fremtrædende figurer i den legendariske Cowboy mafia. I 1970’erne stod denne bande for at smugle mere marihuana ind i USA end nogen anden bande har gjort i landets historie.

De købte tonsvis af stoffer fra Mexico og smuglede dem over grænsen ved hjælp af speedbåde, fiskerbåde og selv hestevogne. En andet kendt medlem af banden var Les Fuller, også bedre kendt som Marlboro-manden.

marlboro man
Marlboro-manden Les Fuller.

Cauble stod primært for hvidvaskning af penge. Hans problem var bare, at han ikke kunne gå forbi et pokerbord uden at spille.

I 1978 deltog han i WSOP Main Event, men det var mest highstakes cashgames i Binion’s Horseshoe, der trak.

Som så mange andre tabende spillere før ham prøvede han at snyde. En dag tog han f.eks. til en bank i Dallas og sagde, at han ville indsætte 260.000 dollars, som han havde vundet i poker.

Men sandheden var, at han dette var de penge, han havde tilbage efter at være blevet flået af nogle pokerhajer.

Da Brunson faldt ned fra stolen

Der findes mange historier om Rex Caubles pokerevner eller mangel på samme. En af dem lyder sådan her:

Under WSOP tog Cauble til Vegas for at spille med i et cashgame, hvor også Doyle Brunson, Crandell Addington og Bobby Baldwin deltog i.

Siden han så sig selv som en klog mand, sørgede han for at få et lynkursus af Doyle Brunson, som skulle forklare ham grundreglerne i det dengang nye hotte spil No-Limit Texas Hold’em.

rex cauble lewis

Men det hjalp ikke meget. Det viste sig at blive en bizar session og en af hænderne er legendarisk.

På et flop med K-J-2 checker Cauble sammen med Bobby Baldwin. På turn kom 6, og de to spillere checker igen.

På river kommer der en 4’er, og Baldwin checker, men Cauble better 1.500 dollar. Baldwin raiser omgående til $30.000.

Cauble sidder med $60.000 bag sig og tænker lidt. Han gennemgik alle sin muligheder så grundigt, at de andre spillere ved bordet troede, at han ville folde.

Men det ender med, at Cauble kalder, og Baldwin viser 5-3 for en straight. De andre spillere blev dog noget chokerede, da de så, hvad Cauble havde. Det var den samme hånd!

Cauble havde flat-called med nuts, selvom han kunne have raiset yderligere.

Selv Doyle Brunson, som normalt er meget afdæmpet ved bordet, skulle have sagt ”I’ll be a sunburned son of a bitch”, inden han nærmest faldt af stolen.

En stor hval

Hajerne var glade for at se sådan en hval i Vegas, men det varede ikke længe.

I 1982 blev Cauble idømt fem års fængsel for at have smuglet 106 tons(!) marihuana samt et par andre forseelser.

Det var et hårdt slag for hajerne, da de ikke kun havde mistet en stor hval, men også en stor kilde til gode pokerhistorier.

Cauble døde i 2007 som 89-årig. Hans sidste forretningseventyr var opdrætning af kvæg, hvilket faktisk havde gjort ham rig igen.

Men de tre ting, som sikrede ham en plads i historiebøgerne var Cutter Bill, Cowboy-mafiaen og de største tab i datidens Las Vegas.

 


Læs de øvrige dele i artikelserien "Gangstere, gamblere og hustlere i Las Vegas" her:

Historien om Titanic Thompson

Historien om Major Riddle

Historien om Jamiel Chagra

Historien om Larry Flynt

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page