Gaelle Baumann: Mænd misforstår meningen med Ladies Event

3178 Gaelle Baumann
Gaelle Baumann

Den kvindelige franske pokerspiller Gaelle Baumann var med i kvindeturneringen ved EPT Deauville, hvor over 20 mænd deltog. Hun opfordrer mændene til at tænke sig om.

Gaelle Baumann er fransk pokers førstedame.

Efter sin imponerende tiendeplads ved WSOP Main Event 2012, hvor hun var snublende tæt på at blive den første kvinde blandt November Nine, har hun rejst verden rundt for at spille poker og repræsentere sponsoren Winamax.

Baumann må dog snart tage en pause fra poker-touren i løbet af i år, da hun venter barn.

Som kvinde er livet som pokerpro heller ikke altid lige nemt. Mange stirrende blikke og testoteron-fyldte lokaler kan skræmme de fleste kvinder væk, og som man oplevede i Deauville, så har kvinderne ikke engang Ladies Event for sig selv.

Det spurgte PokerListings’ Christian Henkel Gaelle Baumann til i dette interview:

PokerListings: Der var mindst 20 mænd, som spillede Ladies Event her i Deauville. Hvad synes du om det?

Gaelle Baumann: Enhver mand, som insisterer på at deltage i en kvindeturnering, fordi loven giver ham ret til det, misforstår meningen med en sådan turnering.

Det er mere en form for marketing, der er godt for live poker og pokermarkedet generelt.

yes its the ladies event2
Tro det, eller lad være, men dette var et af bordene i Ladies Event.

I forvejen er 95% af feltet i en almindelig turnering normalt. Og Ladies Event er for de kvinder, som ikke vil spille en officiel turnering på grund af den mandlige overvægt.

En turnering kun for kvinder er lavet for for at få dem til at spille. Og måske i dette beskyttede miljø kan de få den selvtillid til at prøve sig af i en større turnering.

Det kan virkelig være ret intimiderende for en kvinde, hvis hun er den eneste kvinde ved et pokerbord.

Jeg kan selv huske mine første skridt, da jeg spille i pokerklubber i Paris. Jeg følte mig selv ret skræmt blandt alle de mænd, da jeg startede.

Du har engang fortalt, at Australien er dit favoritland. Hvorfor er du så her og ikke til Aussie Millions?

(griner) Som du kan se er jeg gravid i femte måned. Jeg kan godt lide Australien, da jeg boede der som barn.

Men jeg kan også godt lide Deauville. Det er virkelig tæt på London.

Bor du i London?

Ja. Jeg rejser frem og tilbage mellem London og Malta.

Og du vil gerne være i Deauville i februar? Det er blæsende, koldt og gråt…

Det ville selvfølgelig være bedre at have turneringen om sommeren.

Men det er bedre end intet fransk EPT-stop overhovedet. Der er mange døde penge i denne turnering på grund af alle disse dårligt spillende amatører fra Paris (griner).

Vi er glade for dem i disse turneringer.

Deauville Impressionen1
Deauville - grå, kold og blæsende i februar.

Når du bor i udlandet, kan du så spille på de franske pokersites?

Fra Malta, ja. Fra London, nej. Det er derfor, jeg rejser frem og tilbage mellem de steder. For at have muligheden for at spille turneringer på Winamax.

Trafikken på de franske sites er gået ned på grund af de høje skatter. Hvad er status nu?

Der er mange franske spillere, som har problemer med skattevæsenet. Men der er ingen klar lovgivning på området.

Derfor føler spillerne sig usikre. Det største problem er, at de vil kræve skat op for de sidste fem år. Og da skatteprocenten er omkring 35-40%, er det ret meget.

Mange af spillerne har heller ikke deres gevinster længere.

Hvordan er din egen status med hensyn til at være professionel?

Jeg bor sammen med min kæreste, og vi skal snart have et barn. Jeg håber, at jeg kan fortsætte med at spille live-turneringer, så snart mit barn er gammelt nok. Jeg har ikke planer om at gå på pension endnu (griner).

Jeg tror, at det vil være muligt med en lille smule organisering.

6492 Gaelle Baumann Out in 10th
Gaelle Baumann buster til Andras Koroknai ved WSOP i 2012.

Der er faktisk ikke nogen spiller på poker-touren, som jeg kan bruge som rollemodel. Måske Claire Renaut, Fabrice Souliers kone.

Hun spiller selvfølgelig ikke de dyre turneringer, men hun tager babyen med, når hendes man er ude at spille.

Skal en kvinde have maskuline egenskaber for at overleve på poker-touren?

Jeg har altid følt, at jeg har flere maskuline egenskaber end feminine. Selvfølgelig er det lidt en kliche, men jeg ser stor forskel i spillestilen, når jeg spiller en turnering for kvinder.

Men lad mig sige det sådan: Jeg ser mig selv som en spiller, og ikke som en kvindelig spiller.

Sidste spørgsmål: Har du stadig mareridt om din hånd mod Andras Koroknai ved WSOP Main Event i 2012?

Nej, jeg har faktisk ikke tænkt på det, indtil jeg spillede mod ham i Prag for et par uger siden.

Så snart jeg var i en hånd mod ham, kom disse minder tilbage (griner). Så der må være noget i min underbevidsthed (griner).

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page