Frederik Brink på finalebordet i Barcelona!

Optimized NWM fredrikjensen
Frederik Brink har stille og roligt spillet sig på finalebordet i Barcelona.

Danskeren spillede fremragende på dag 5 og kommer ind på finalebordet med fjerdeflest chips. Ukrainske Denys Shafikov står dog med de bedste kort for at vinde.

Frederik Brink har i dag mulighed for at blive den bare anden spiller, som vinder en EPT-turnering. Samtidig har den danske pokerhaj chancen for at vinde en førstepræmie på intet mindre end €1.420.000, lidt over ti millioner kroner.

Det står klart efter dag 5 af EPT Barcelona, hvor Frederik Brink formåede at spille sig blandt de ni spillere, der udgør det uofficielle finalebord. Oprindeligt var det planen, at man skulle spille ned til seks spillere på dag 5, men det gik langsomt med elimineringerne.

Brink har været godt med fremme gennem hele turneringen, men på dag 4 fik han for alvor fart i stacken. Han gik fra en stack under gennemsnittet til at slutte i top 10, og den placering formåede han at holde på fornem vis på dag 5.

Danskeren bustede flere spillere på sit bord og spillede sig dermed på sikker vis på finalebordet med en gennemsnitlig stack.

Her har han inden starten på finaledagen 5,580 millioner chips, svarende plads til 34 big blinds.

john juanda
John Juanda

Erfarne Juanda i flot comeback

På finalebordet er i øvrigt lidt af en pokerlegende i form af indonesiske John Juanda, som følger lige efter Brink med 4 millioner chips.

Juanda har holdt et års pause fra turneringspoker, men han har stadig vist sig utroligt skarp i beslutningerne og er en farlig outsider.

Ellers er resten af finalebordet en flok forholdsvis ukendte spillere, der i hvert fald ikke har samme erfaring med store finalebord som Frederik Brink.

Til gengæld har chipleaderen, ukrainske Denys Shafikov, intet mindre end 17,495 millioner chips, hvilket er over ti millioner flere end Steven Warburton på andenpladsen.

På dag 5 fik Shafikov blandt andet på blandt andet Olekshii Khoroshenin, der ligesom Frederik Brink havde chancen for at vinde sin anden EPT Main Event. EPT Wien-vinderen bustede som nummer 13.

Brink vandt som bekendt EPT Madrid i 2012.

Jonas Palsgård var også med på dag 5, men desværre blev det ikke lige hans dag. Han gik fra en top 10-placering til at buste som nummer 25. Det fik han €37.550 for.

Finalebordet starter klokken 12, men det kan først ses fra klokken 13 i EPT Live med en times forsinkelse. Til gengæld er det med hole cards.

Sådan ser finalebordet ud:

Denys Shafikov  - 17.515.000
Steven Warburton – 7.180.000
Andreas Samuelsson – 7.005.000
Frederik Brink Jensen  5.580.000
John Juanda – 4.040.000
Rainer Kempe – 3.775.000
Mario Sanchez – 2.885.000
Victor Bogdanov – 1.415.000
Amir Touma  1.180.000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse