Frankrig åbner op for delte spillerpuljer

Optimized NWM 2331426767 788f5c4409 z

Mange franske pokerspillere vil ikke spille på sider med fransk licens, da spillerpuljerne er for små. Derfor åbner man nu op for at dele spillerpuljer med Spanien og Italien.

Frankrig var i 2010 et af de første lande i Europa til at tillade online poker. I modsætning til i Danmark valgte man i Frankrig at lave et ”ring-fenced” marked, altså hvor franskmændene kun kunne spille mod andre franskmænd.

Det samme har man også gjort i Spanien og Italien efterfølgende.

Nu er der dog gode nyheder på vej for både de franske pokerspillere - og generelt resten af pokerverdenen. Det franske parlament er klar med en lovændring, så pokersiderne får mulighed for at lave aftaler om at dele spillerpulje med andre EU-lande.

Her er pokersider i Italien og Spanien blandt dem, som vil være mest villige til at dele spillerpulje.

Dermed ser det ikke ud til, at de franske spillere vil komme ud på de internationale netværk, så f.eks. danske spillere igen kan møde dem ved bordene. Til gengæld er det positivt, at et land som Frankrig anerkender, at det ikke er attraktivt at lave et ring-fenced marked for et enkelt lands vedkommende.

Franskmænd vælger franske sider fra

Elky 7
Bertrand ‘ElkY’ Grospellier er en af de spillere, der har forladt Frankrig. Han bor nu i Malta.

I Frankrig har det lukkede marked betydet, at spillertrafikken er faldet med et brag.

Omsætningen på cashgames i de franske pokerrum faldt med 33 fra 2011 til 2014, hvilket var meget mere end på verdensplan. Samtidig vælger flere og flere enten at flytte udenlands eller spille på sider uden licens til det franske marked. En undersøgelse forleden viste, at 23,5% af spillerne helt har valgt de franske sites fra.

Det eneste franske site, der har pænt med trafik, er Winamax med omkring 1.100 spillere i gennemsnit, men sitet har også tilladt spillere udenfor Frankrig.

Derfor har de franske pokersider også presset på for at få lavet en lovændring, så pokermarkedet igen bliver attraktivt for alle.

Grunden til, at man valgte at lave et lukket marked i sin tid, var, at man var bekymret for ludomani. Derfor er der i den nye lov et øget fokus på at bekæmpe ludomani.

Loven omhandler også en regulering af eSports og bedre forbrugerbeskyttelse ved køb på nettet.

Den franske præsident Francois Hollande ventes at underskrive loven i løbet af de kommende to uger, men det er endnu uvist, hvornår franske pokerspillere igen får lov til at spille mod folk fra andre lande.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse