2010 Aug 23

Frank2770 sejrer hos Betfair

Frank på toppen
Af: Nichlas Hindsberg

Frank2770 har mere eller mindre haft patent på finaleborde og sejre hos Betfair Poker de seneste år og selvom Betfair Poker nu er flyttet til det større Ongame netværk, fortsætter Frank2770 stilen.

Betfair Poker flyttede for nyligt til det større og mere attraktive Ongame netværk for at kunne tilbyde deres kunder bedre turneringer og større muligheder for at finde modstandere i cash games.

I går fejrede de så den succesfulde flytning med en $50K garanteret turnering med et buy-in på kun $22.

Det fik 1574 spillere til at finde tegnedrengen frem og hive de godt tyve dollars op for måske at få del i den flotte præmieuddeling.

Der skal nok have været nogle af spillerne, der allerede tidligt opgav ærgret, da de så Frank2770 også havde tilmeldt sig turneringen.

Frank Sørensen, som er Frank2770s borgerlige navn, er nemlig en berygtet turneringsspiller på Betfair netværket, hvor han har været med lige fra starten, da det var Gus Hansens pokerside PokerChamps, der havde siden.

Antallet af turneringssejre bare hos Betfair for Frank Sørensen, kan der kun gisnes om, men faktum er at han i december tog deres store søndagsturnering ned hele to gange.

I går var den så gal igen. Frank besejrede selvfølgelig de 1573 andre, der troede de havde en chance og hev førstepræmien på $7641 eller ca. 45.000 dejlige danske kroner.

Måske Gus Hansen og Theo Jørgensen skulle inddrage Frank på deres hold næste gang, de har planer om at støtte op om dygtige danske pokerspillere.

 

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar