Første TCOOP-event endte med lille overlay

TCOOP2

Danskerne havde ikke en specielt god aften på årets første TCOOP-dag, hvor der var lagt op til et stort overlay i den første turnering.

Der var på forhånd lagt op til ekstra værdi i form af et overlay, da første event af TCOOP (Turbo Championship Of Online Poker) blev spillet torsdag aften.

PokerStars havde garanteret $1,5 millioner i præmiepuljen i $27-turneringen, og dermed skulle deltagerantallet op på over 55.000 for at garantien blev mødt.

Allerede tidligere på ugen var der rapporter fremme om, at det ville blive svært at nå garantien denne gang. Derfor lavede PokerStars blandt andet en kampagne, hvor man ville få en gratis billet til turneringen, hvis man lavede et indskud på $50 eller mere.

Turneringen var inddelt i tre faser, hvor man i dagene forinden kunne spille sig videre til den afgørende fase.

I alt var der 53.311 entries i Phase 1 og 2, og dermed kom man faktisk tæt på at nå garantien. Underskuddet må dog utvivlsomt have været større, da PokerStars uddelte mange gratis billetter.

2016 TCOOP 01 finalebord

I den afgørende fase var der 9.241 spillere, og her nåede man til boblen efter kun en halv times spil. 7.044 kom i pengene.

Brasilianer suveræn på finalebordet

Desværre var der ingen danskere med, da der skulle spilles om de store penge. ’funchstar7’ var bedste dansker som nummer 37 til $1725.

I stedet blev det den brasilianske pro Helio ’hneves182’ Neves, der løb med førstepræmien på $111.000. Han kom ind som toer i chips på det seks-håndende finalebord efter britiske ’acemaKerface’, men på finalebordet var han heldig at eliminere alle fem modstandere.

Specielt heldig var han i forbindelse med at eliminere rumænske ’soso74sos’, da Neves gik all-in med T-7 og blev kaldt af esserne. Floppet gav ham dog en mulighed for en straight med 9-6-3, og allerede på turn kom den i form af en otter.

Sådan endte TCOOP event 1:

1. Helio "hneves182" Neves (Brasilien) $111.000,00
2. acemaKerface (Storbritannien) $80.850,00
3. soso74sos (Rumænien) $53.760,00
4. topgold1 (Rumænien) $27.990,00
5. doungara (Grækenland) $16.050,00
6. stsnitro (Rusland) $10.245,00

Ingen danskere var med fremme i de øvrige tre events, der blev spillet torsdag aften og nat. TCOOP fortsætter frem til 31. januar med yderligere 46 turneringer.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page