Forrest taber sig og vinder $2 millioner
Hvor utroligt det end lyder, så har Mike Matusow og Justin Smith væddet $2 millioner med Ted Forrest om han ikke kunne tabe 50 pund på tre måneder.
Nu er de to herrer så 2 millioner dollars fattigere og Ted Forrest meget rigere og meget tyndere.
Væddemålet lød altså på at Ted Forrest skulle tabe 50 pund på tre måneder. Lykkedes det for Forrest, så ville Matusow og Smith betale ham $2 millioner.
Hvis det ikke lykkedes for Forrest, så fik han en ekstra chance, hvor han så havde indtil d. 15. september, men så lang tid behøvede Ted Forrest altså ikke.
Han gjorde, hvad ingen havde regnet med og mindst af alle åbenbart Mike Matusow og Justin Smith.
Det virker i det hele taget som et vanvittigt væddemål, da Ted Forrest kun skulle betale $150,000, hvis han ikke klarede det.
Da Ted Forrest første gang gik op på vægten viste den 139.8 pund og han var altså ikke helt nede på de 139 pund væddemålet krævede. Det var der dog råd for og Ted Forrest smed alt tøjet på nær et par små grå underbukser. Nu viste vægten 138 og Forrest havde vundet væddemålet.
Det første Forrest gjorde efter at være blevet vejet var at få fat i Mike Matusow, så han endelig kunne få et glas vand.
Måske var der også lige tid til at hovere lidt overfor den altid snakkende Matusow.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu