Fornem hæder til Gus Hansen

Danskeren hædret med ”Lifetime Achievement Award” for sit mangeårige engagement i pokerverdenen.

Ved gårsdagens European Poker Awards-show gik Gus Hansen glip af den pris, han var blevet nomineret til, men til gengæld fik han en helt speciel pris.

Selvom han endnu ikke er fyldt 40 år fik Gus ”Lifetime Achievement Award”, der gives til en person indenfor pokerverdenen, som har vist et konstant højt niveau og er højt respekteret.

I modsætning til de øvrige priser ved European Poker Awards findes vinderen af Lifetime Achievement Award kun på baggrund af juryens stemmer.

Prisen er tidligere blevet givet til blandt andet Nic Szeremeta, Bruno Fitoussi samt TV-kommentatoren Jesse May, som i øvrigt stod for at overrække prisen i går aftes.

Han kunne dog ikke give prisen personligt til Gus Hansen, da han i øjeblikket er i Australien for at spille Aussie Millions.

Rettenmaier årets spiller i Europa

Gus var nomineret til prisen som årets personlighed i poker, men her gik prisen til Kara Scott. Hun har igennem en årrække fungeret som reporter ved pokerturneringer, som hun meget belejligt sørger for at ryge ud af forholdsvist hurtigt.

De øvrige nominerede i denne kategori var Tony G, Bertrand ’ElkY’ Grospellier, Neil Channing samt Marvin Rettenmaier.

Sidstnævnte fik i øvrigt aftenens nok mest prestigefyldte pris som årets europæiske spiller. Rettenmaier formåede sidste år at vinde to WPT-turneringer i træk, hvilket ingen spiller tidligere har gjort.

De øvrige priser blev fordelt på følgende måde:

  • European Player of the Year: Marvin Rettenmaier
  • Internet Player of the Year: Jens Kyllönen
  • Poker Personality of the Year: Kara Scott
  • Rookie of the Year: Ole Schemion
  • Best Tournament Performance: Davidi Kitai
  • Europe's Leading Lady: Lucille Cailly
  • Best Tournament of the Year: EPT Barcelona
  • Poker Staff Person of the Year: Simon Trumper
  • Lifetime Achievement Award: Gus Hansen

European Poker Awards arrangeres af Global Poker Index, og priserne er blevet uddelt siden 2001.

assets/photos/_resampled/croppedimage6060-IMAG0042.jpg
About Thomas Hviid
Journalist/redaktør for Pokerlistings.dk

Se også

assets/photos/_resampled/croppedimage12580-GusHansenTag2.jpg

Gus bedste dansker i Wien

Danskeren havde held af sin ultra-aggressive stil på dag 2 af EPT Wien og er nu tæt på pengene sammen med Frei Dilling-Kjær og Michael...

26 Marts 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-football-ig-danishsmall.jpg

Se spillefirmaernes drømmehold i fodbold

Spillefirmaerne lægger millioner i topfodbold. Se her hvilke europæiske storklubber har et spillefirma som sponsor.

27 Juni 2012
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-bjerkmann.jpg

Fem spillere – og en dansker - at holde øje med i 2012

Hvilke spillere bryder igennem lydmuren i det nye år og får deres første store resultat i en stor turnering? Se vores bud på hvem man...

17 Januar 2012
assets/da_DK/photos/_resampled/croppedimage12580-theo-jorgensen-24750.jpg

Theo bedst i vandland – ydmyget på tennisbanen

Theo Jørgensen blev – efter eget udsagn – en overlegen vinder af DM i vandrutsjebanekørsel. Til gengæld var han chanceløs på tennisbanen mod tidligere...

10 Januar 2012

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer