Fornem dansk WSOP Main Event-start – Morten ’VM’ chipleader

Chips and Logo2

To danskere sluttede i top 10 efter førstedagen på WSOP Main Event. Morten Mortensen snuppede endda chipleaden i en af dagens sidste hænder.

Den første startdag ved WSOP Main Event tiltrak et større felt end sidste år, og det var samtidig en rigtig god dag for danskerne.

Først og fremmest endte det med en dansk chipleader i form af Morten ’VM’ Mortensen, og det blev endda også en til en plads i top 10 for Michael Kim Falcon Ravn.

Morten Mortensen var i sidste måned uhyre tæt på et WSOP-finalebord, og desuden har han vundet en mindre turnering på et andet casino i Las Vegas.

Derfor kunne han gå ind til WSOP Main Event med en god portion skrub, og den fik han lidt mere af i en af de sidste hænder på aftenen.

Morten Mortensen EPTBarca
Morten 'VM' Mortensen (arkivfoto)

Her vandt han en kæmpe pot på over 100.000 chips, da han ramte en nut-straight på turn, hvor modstanderen går all-in med et par i konger.

Morten ’VM’ sluttede dagen i 276.000 chips, med afstand den største stack i forhold til Sam Grafton på andenpladsen med 231.600.              

- Jeg var så heldig at få mange spilbare hænder, og jeg var i stand til at vinde de fleste af dem. Udover den sidste hånd var de fleste puljer små, fortalte Morten Mortensen efter dagen.

- Jeg har nu to dage fri, så i morgen fester vi, og så kan jeg slappe af indtil dag to. Jeg har kun fem gange startstacken, og vi bliver omkring 7000 deltagere, så der er meget lang vej igen.

To verdensmestre videre

Jesper Hougaard WSOP
Jesper 'Kipster' Hougaard. Foto: WSOP

Michael Kim Falcon Ravn har også haft en god tid i Vegas, hvor det blev til et pænt stort cash i Millionaire Maker-turneringen. Han fortsatte det gode spil i Main Event, hvor han sluttede på en ottendeplads efter dag 1A med 188.800 chips.

Også godt med fremme er Dennis Sørensen fra Herning, som sluttede dagen i top 40 med en stack på 148.100 chips.

I den nederste halvdel af feltet finder vi Jesper ’Kipster’ Hougaard, der gik videre med 32.700 chips – startstacken er på 50.000.

På dag 1A var der tre tidligere verdensmestre i aktion, Qui Nguyen, Martin Jacobson og Jerry Yang. Her klarede de to første videre, hvor det gik bedst for den forsvarende verdensmester Nguyen, der endte i 96.700.

WSOP Main event 2017
795 spillere var med på dag 1A.

Blandt øvrige kendte navne, der havde en god dag, var Anatoly Filatov, Maxim Lykov, Billy Baxter, Doug Polk og Phil Laak.

Der var også lidt stjernestøv på dag 1A i form af den tredobbelte vinder af Superbowl, Richard Seymour. Han sad det meste af dagen på TV-bordet og sluttede dagen i 115k.

576 gik videre fra dag 1A, hvor der i alt var der 795 spillere. Det var en pæn stigning i forhold til sidste års deltagerantal på 764, og det var faktisk den største dag 1A siden 2013.

Sådan ser chipcounts ud for de ti bedste efter dag 1A:

1. Morten Mortensen, Danmark – 276.000
2. Sam Grafton, Storbritannien – 231.600
3. Griffin Abel, USA – 226.300
4. Jonathan Little, Storbritannien – 211.300
5. David Eldrigde, USA – 207.000
6. Nachman Berlin, USA – 205.000
7. Frank Crivello, USA – 192.000
8. Michael Kim Falcon Ravn – 188.800
9. Rahul Byrraju, Indien – 186.100
10. Ronnie Brown, USA – 181.100

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse