Fodboldstjerne har igen succes ved WSOP

Max Kruse 6053

Werder Bremen-angriberen Max Kruse deltager for fjerde år i træk ved WSOP i Las Vegas, og det lykkedes ham endda at komme i pengene for fjerde gang i træk.

De fleste kendisspillere i poker begår sig normalt i No-Limit Hold’em. Men så er der den tyske fodboldprofil Max Kruse, som elsker obskure varianter som 2-7 Draw og Razz.

Den 29-årige angriber, som nu spiller i Werder Bremen, har igen i år taget turen til Las Vegas for at spille de mærkelige varianter ved WSOP. Og det er med succes.

I 2014 kom han på finalebordet og opnåede en tredjeplads i $1.500 2-7 Draw til $36.000, angiveligt efter at han havde fået et lynkursus af pokerproen George Danzer.

Sidste år var han tæt på et finalebord i to Razz-turneringer, og han har også cashet i $10k PLO Championship.

I denne uge spillede han så $1.500 No-Limit 2-7 Draw, og her fik han såmænd succes igen med en 29. plads ud af 266 spillere – i øvrigt en plads bedre end den kendte skuespiller James Woods. Det indbragte Kruse en gevinst på $2.568.

Dermed er Max Kruse kommet i pengene hvert år ved WSOP siden 2014, selvom han kun har spillet en lille håndfuld turneringer.

Lidt for glad for poker

Max Kruse er meget glad for poker, og det har faktisk givet ham problemer i forhold til hans fodboldkarriere.

Max Kruse WSOP2016 2
Kruse ved sin første WSOP-turnering i 2014.

Under WSOPE i Berlin i WSOPE var han i byen for at spille cashgames, men han var så uforsigtig at glemme €75.000 på bagsædet i en taxa. Det skabte en del postyr i tysk presse, og da han kort efter også valgte at holde en stor fødselsdagsfest efter et nederlag, fik han en stor bøde af sin daværende klub Wolfsburg.

Samtidig røg han af det tyske landshold og var således ikke med til EM sidste år.

I stedet fik han så tid til at tage til Las Vegas, hvor han blandt andet fortalte PokerListings om sin kærlighed til poker.

- Jeg elsker at spille poker. Det er konkurrencen mod andre spillere. Det er det samme som på fodboldbanen.

- I poker er der meget strategi, og du lærer meget om folk. I spil som blackjack og roulette er det bare rent held. Man skal forberede sig til et pokerspil, præcist som man gør til en fodboldkamp, fortalte Max Kruse ved den lejlighed.

I Manchester Uniteds søgelys

I sommers forlod han Wolfsburg til sin ungdomsklub Werder Bremen, hvor han blandt andet er holdkammerat med danske Thomas Delaney.

Det har vist sig som et godt skifte, og han scorede 15 gange i løbet af sæsonen, selvom han var ude i tre måneder i starten af sæsonen med en skade. I en enkelt kamp mod Ingolstadt lavede han hele fire mål.

Max Kruse 6057
Måske på vej til Premier League.

Interessant nok var det tilbage i Bremen, at Kruse fandt interesse for poker som 18-årig. Hans nye klub har tilsyneladende ikke noget imod, at han spiller poker.

Succesen i Werder Bremen har betydet, at større klubber nu viser interesse i at købe ham. Seneste er Manchester United nævnt som bejler, efter klubben droppede at hente Atletico Madrids Antoine Griezmann som afløser for skadede Zlatan Ibrahimovic.

Også Everton og West Ham skulle ifølge rygtebørsen være interesserede. Transfermarkedet i England åbner først den 1. juli, så Max Kruse kan holde ferie i Las Vegas uden problemer.

PokerListings spurgte Max Kruse om et interview under en pause i $1.500 2-7 Draw-turneringen, men han takkede pænt nej.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page