Fedor Holz: Spiller 5% af hvad jeg gjorde tidligere

Fedor Holz IMG 3504
Fedor Holz ved Super High Roller Bowl.

Den tyske pokerstjerne arbejder med en start-up og har ikke så meget tid til poker længere. Alligevel spiller han $300.000 Super High Roller Bowl i Las Vegas.

Sidste år offentliggjorde Fedor Holz, at han ville drosle ned på pokeren for at hellige sig andre projekter.

Han kaldte sig selv for ”pensioneret pokerspiller”, men alligevel formåede han at vinde over $2 millioner derefter.

Ganske vist spiller han mindre poker, end han gjorde tidligere, men f.eks. blev han nummer to i en PLO-turnering ved SCOOP tidligere på måneden, og i denne uge deltager han ved $300.000 Super High Roller Bowl i Las Vegas.

Turneringen har bare 56 deltagere, heriblandt nogle af pokerens største navne, og den turnering kunne Holz ikke holde sig fra. Han klarede sig ikke overraskende videre fra dag 1 med en af de største stacks.

Under en pause på dag 1 fik PokerListings lejlighed til at høre den unge, ”pensionerede ” tysker om hans nye liv og det komende WSOP.

PokerListings: Hvordan er livet som pensioneret spiller? Det virker til, at du stadig spiller meget poker.

Fedor Holz: Jeg spiller virkelig ikke ret meget. Jeg føler, at jeg bare spiller 5% af, hvad jeg tidligere gjorde. Dengang grindede jeg hver dag.

Kan du godt lide det, eller savner du at spille poker hele tiden?

fedor holz aria
En hverdagssituation for Fedor Holz sidste år...

Jeg tog det valg, da jeg ønskede at skære de ting væk, som tog for meget af min energi. Nu fokuserer jeg på de ting, som jeg virkelig nyder.

Hvordan er din dagligdag nu?

Firmaet, som jeg skabte sidste år, Primed Mind (en app til mentalitetstræning, red.), arbejder jeg meget med. Jeg prøver at bygge en infrastruktur for at lave nogle sjove ting.

Hvad er Primed Mind, og hvordan kom du til at arbejde med det?

Det er dybdegående mentalitetstræning med Elliott Roe. Han er ret kendt i pokerverdenen som coach. Jeg kunne virkelig godt lide hans træningssessioner, så vi lavede det til en 10 minutters session for forskellige situationer. Uanset om det er poker, eller du vil være klar til at præstere i sport, eller det bare er i det daglige.

Er mentalitetstræning noget, som altid har interesseret dig?

Jeg kan bare godt lide at dele indhold, som jeg selv har fået noget ud af. Jeg synes, at han gør et fantastisk stykke arbejde, men han får ikke så meget omtale. Han havde kun private træningssessioner, og det var det. Jeg ville gerne dele hans tanker med andre folk.

Fedor Holz jubelt
Nyt fokus kræver mindre tid ved pokerbordet.

Hvad kan det bruges til udover poker?

Vi fokuserer også på eSports. Personligt kan jeg bedst lide det til at bruge i det daglige. Vi fokuserer på at få det meste ud af hver dag, f.eks. ved at leve mere i nuet og nyde det, du er i gang med. Undgå forstyrrelser.

Hvad er dine planer for sommeren? Bliver det et stort WSOP for dig?

Jeg flyver hjem den 5. juni, og så koncentrerer jeg mig om min start-up. Jeg kommer dog nok tilbage til Main Event.

Hvordan er arbejdet med en start-up sammenlignet med poker?

Der er mange ligheder, men der er også nogle store forskelle. Det er et helt andet miljø med mennesker, men samtidig skal du lægge et stort arbejde i det ligesom i poker. Der er så mange forskellige faktorer, som man skal holde fokus på og overveje.

Fedor Holz5
Flere ligheder mellem poker og start-ups.

Nyder du det?

Ja, jeg elsker det. Det er det samme, som jeg elsker ved poker. Der er så meget information – faktisk lidt for meget – og så skal du vælge det ud, som er vigtigt. Det der gør en forskel.

Hvad synes du om Super High Roller Bowl?

Jeg er her, fordi det er fantastisk. Rammerne, buy-in og spillerne. Det er bare sjovt at være med i.

Du var ikke stor fan af det lotteri, som blev lavet for at finde spillerne til turneringen. Kan du forklare det lidt nærmere?

Det, jeg skrev, kom til at lyde lidt mere negativt, end det skulle have været. Sådan er Twitter. Folk kommer til at lyde meget hårde på Twitter.

Jeg syntes, at det ville have været bedre bare at udvælge de spillere, som du ville have i turneringen, inden man lavede lotteriet. Dermed undgår man den dobbelte skuffelse ved at blive siet fra to gange.

Det er ikke sådan, at de kun giver os noget. Det går begge veje, hvilket er helt fint. Vi promoverer denne turnering, og hvis vi ikke spillede, ville det ikke fungere.

Vi betaler også $300.000, hvilket er et betydeligt beløb. Generelt var lotteriet ikke en dårlig idé, jeg syntes bare, at det kunne have været implementeret bedre.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse