Fedor Holz på nyt Highroller-finalebord

Fedor Holz jubelt
Fedor Holz er klar til at juble igen

Det 23-årige pokerfænomen Fedor Holz er toer i chipcounten på finalebordet i €50k Super High Roller ved EPT Barcelona.

Tyske Fedor Holz stod tilbage som en af sommerens helt store sejrherrer, da han under WSOP vandt den store $111.111 One Drop Highroller samt tre store turneringer på Aria-casinoet i Las Vegas.

I alt endte han med at kunne tage gevinster for over $10 millioner med hjem fra Las Vegas.

Efter sejren i One Drop fortalte han overraskende, at han overvejer at stoppe med at spille poker for at hellige sig andre interesser. Men indtil videre ser det ikke ud til, at han gør alvor af planerne.

I €50k Super High Roller ved EPT Barcelona er alt nemlig ved det gamle, da Fedor Holz har spillet sig på finalebordet.

Det 23-årige ”Wunderkind” kommer endda på finalebordet med rigtigt gode chancer for at tage sejren, da han er toer i chipcounten. Holz sluttede dagen i 4.970.000 chips, hvilket kun overgåes af Timothy Adams med 8.045.000.

Erik Seidel IMG 4545
Erik Seidel

Der er hele €1.300.300 til vinderen af turneringen, da turneringen satte ny deltagerrekord med 102 entries.

På finalebordet, der spilles i dag fra klokken 13, er også pokerlegenden Erik Seidel, som dog har den mindste stack med 850.000 chips.

Finalebordet kan ses i EPT Live fra klokken 14 med en times forsinkelse.

Sådan ser finalebordet ud:

Sæde 1: Timothy Adams, Canada, 8.045.000
Sæde 2: Alexandros Kolonias, Grækenland, 1.385.000
Sæde 3: Erik Seidel, USA, 850.000
Sæde 4: Sam Greenwood, Canada, 1.050.000
Sæde 5: Julian Stuer, Tyskland, 2.360.000
Sæde 6: Daniel Dvoress, Canada, 1.050.000
Sæde 7: Manuchehr Khangah, Azerbaijan, 3.670.000
Sæde 8: Sylvain Loosli, Frankrig, 2.120.000
Sæde 9: Fedor Holz, Tyskland, 4.970.000

Danskere i pengene i €2k High Roller

Samtidig med €50k Super High Roller gik en lidt mindre Highroller-turnering i gang i Barcelona. Det var Estrellas Poker Tour €2k High Roller, og her stillede hele 18 danskere til start.

Morten Mortensen pokerstarsblog
Morten 'VM' Mortensen

I turneringen blev der også sat ny deltagerrekord med 1.182 spillere, og her klarede 171 sig videre til dag 2. Spillerne er allerede nået i pengene, heriblandt otte danskere.

Bedste dansker er Morten ’VM’ Mortensen med 293.000 chips, hvilket rækker til en placering i top 25.

Sådan ser det ud for de øvrige danskere:

Martin Kroeger – 281.000
Jonathan Skovsen – 255.000
Andreas Høgh – 232.000
Lars Andersen – 180.000
Anita Jacobsen – 67.000
Martin Monrad Pedersen – 58.000
Jannick Wrang – 46.000

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page