Fedor Holz kan også tabe: Smed $110k på 510 hænder

Fedor Holz IMG 4179

Der var masser af action på highstakesbordene i september, og blandt andet Fedor Holz og Daniel Negreanu kom forbi. Se her hvem der blev de største vindere.

På det seneste har man næsten haft indtrykket af, at tyske Fedor Holz vinder alt, hvad han kan komme i nærheden af.

Indenfor de seneste par måneder har han vundet de to store highroller-turneringer Big One for One Drop samt EPT Barcelona Super High Roller, og under WCOOP choppede han den store $102 Super High Roller.

Men nogle gange ender det altså også med et større tab for den 23-årige tysker.

Ser man på oversigten over de største vindere og tabere på highstakes-bordene i september, finder man faktisk Holz som en af månedens største tabere.

Holz har ifølge trackingsitet HighstakesDB spillet 510 i løbet af måneden på de dyreste borde, og det endte med et minus på $114.658. Tabet bekymrer ham dog næppe ret meget, da han det seneste år har vundet tæt på $20 millioner både live og online.

God svensk måned

Fedor Holz er en sjælden gæst ved highstakes-bordene online, men da der har været en del action i løbet af måneden, har han sikkert haft lyst til at prøve lykken.

Mikael thuritz
Mikael Thuritz

Også Daniel Negreanu lagde vejen forbi for en gangs skyld, og det lykkedes også for ham at smide en mindre formue. Han tabte $131k på bare 257 hænder.

Månedens største vinder var svenske Mikael Thuritz, som under nicket ’ChaoRen160’ formåede at vinde hele $431.420 i løbet af september.

Det var generelt en rigtig god måned for de svenske spillere, da landsmanden ’bajskorven87’ blev månedens næststørste vinder med $301.290. Den svenske jubelmåned blev komplet ved, at Viktor ’Isildur1’ Blom for en gangs skyld ikke blev den mest tabende spiller.

Det blev i stedet engelske Elior ’Crazy Elior’ Sion, som smed $216.139.

Viktor Blom er dog stadig årets mest tabende spiller med et minus på $667k, mens Alexander Kostritsyn i den modsatte ende er årets mest vindende spiller med $1,6 millioner.

Henrik Hecklen havde i øvrigt en rigtig god måned og sniger sig ind blandt de 15 mest vindende med et overskud på $68k.

Se en oversigt over de mest vindende og tabende spillere i løbet af september:

Navn Hænder Resultat
Mikael Thuritz (punting-peddler, ChaoRen160) 8.816 $431.420
bajskorven87 7.756 $301.290
Timofey Kuznetsov (Trueteller) 8.664 $246.336
Phil Galfond (MrSweets28, OMGClayAiken) 3.314 $216.908
Ravenswood13 (Carlooo13) 11.903 $205.253
OtB_RedBaron 5.816 $200.131
ltt1981 5.256 $195.583
Grazvis1 1.091 $189.731
Tom Bentham (tjbentham) 2.019 $147.040
Jens Kyllönen (Ingenious89, Jeans89) 467 $129.811
Brian Townsend (aba20, sbrugby) 7.449 $94.588
Jason Mercier (JasonMercier) 6.050 $90.837
Aron0621 3.208 $81.519
Henrik Hecklen (hhecklen) 2.833 $68.772
Nolez7 5.566 $65.760
40and7 4.058 -$68.859
antoha1998 8.169 -$72.977
fjutekk 7.582 -$81.074
bodamos 2.940 -$88.495
mexican222 3.884 -$92.774
Nikita Bodyakovskiy (fish2013, HelicopterBen82) 6.694 -$98.521
Scott Seiver (gunning4you, mastrblastr) 441 -$111.196
Fedor Holz (CrownUpGuy) 510 -$114.658
MMAsherdog 3.953 -$130.820
Daniel Negreanu (KidPoker) 257 -$131.057
Katya_18 6.912 -$146.392
Andrés Artiñano (Educa-p0ker) 1.494 -$152.427
Ike Haxton (luvtheWNBA, philivey2694) 4.349 -$152.797
Chun Lei Zhou (patpatpanda, samrostan) 15.269 -$156.594
Elior Sion (Crazy Elior) 9.275 -$216.139

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page