Et nervepirrende WSOP finalebord

jonathan duhamel
Jonathan Duhamel ligner en verdensmester

Natten til søndag satte ni spillere sig ned for at kæmpe om titlen som verdensmester. Det blev et finalebord præget af godt spil, emotionelle rutsjeture og blowups.

Lørdag aften kunne man forskellige steder på nettet følge slagets gang via streams eller live opdateringer fra The Penn and Teller Theater i Las Vegas, hvor November Nine eller WSOP Main Event 2010 skulle spille ned til heads-up.

Havde man regnet med afventende spil, så tog man grueligt fejl. Allerede i den første runde var der annonceret all-in fire gang dog uden at der blev kaldt.

Det blev der femte gang, da, Theo Jørgensens banemand og den eneste amatør, Soi Nguyen skubbede KQ lige ind i hovedet på Jason Sentis damer. Ingen hjælp og dermed var de otte tilbage.

Herefter blev der spillet god poker med reraises, bluffs og hvad der ellers hører sig til, men nu var scenen også sat til dagens første emotionelle rutsjebanetur.

De to kombattanter var Michael Mizrachi og Matt Jarvis. De ender all-in med AQ vs 99. Et flot flop med to damer sendte publikumsfavoriten Mizrachi i front, men på turn dukker der så en frelsende nier op til Jarvis. Den skulle dog vise sig ikke at holde, da river bringer det mirakuløse A til Mizrachi, der sender Jarvis ud som nummer otte og bringer Mizrachi helt tilbage i kampen.

Joseph Cheong var helt sikkert bordets mest aktive spiller og brillerede flere gange med decideret frygtløst spil både mod shortstacks og bordets chipleader Jonathan Duhamel.

Joseph Cheong skulle vise sig at blive bøddel for Jason Senti på 7. pladsen.

Et klassisk race med TT til Cheong og AK til Senti skulle vise sig at blive meget mere end det. To konger på floppet sendte Senti i himlen, men en helt utrolig runner runner straight til Cheong sendte ham kort tid efter helt i kulkælderen og ud på railen.

John Dolan, der startede med anden flest chips, kunne ikke få gang i spillet denne aften og røg på udramatisk vis, da han skubbede sine sidste chips ind med Q5. Chipleader Joanthan Duhamel kaldte med 44 og de holdt hjem og dermed var de fem tilbage.

Der var nu spillet 11 timer og spillerne begyndte at vise træthedstegn.

 

WSOP Main Event 2010 Final Table
Farvel Mizrachi

Mizrachi, der ellers plejer at grinde sin stack opad, havde tabt terræn siden starten og da han ramte top par på floppet med dame på hånden, troede han det var nok. Desværre sad Jonathan Duhamel og lurede med AA og fandt et let call frem til Mizrachis all-in.

Med fire spillere tilbage var det italienske Filippo Candios tur til at sige farvel.

Han skubber med KQ og Cheong kalder med A3. Et es på floppet besegler italienerens skæbne som bedste europæer på en 4. plads ved Main Event 2010.

Nu sad Jonathan Duhamel og Joseph Cheong med store stacks og John Racener, der helt klart var finalebordets mest tighte spiller, sad med en lille stack.

En heads-up match mellem Cheong og Duhamel lå lige for, men så valgte Joseph Cheong, der ellers havde spillet fremragende poker hele aftenen at lave årets blowup i det, der skulle vise sig at blive den største pot nogensinde i WSOPs historie.

 

WSOP Main Event 2010 Final Table
Joseph Cheong Blowup

Cheong åbner med et raise, men bliver mødt af et reraise fra Duhamel. Cheong giver på nakken igen blot for at se Duhamel reraise tilbage. Her går det så galt for Cheong. Han læser ikke advarsels skiltene og tror måske han kan bully Duhamel med sit all-in, men her er Duhamel iskold og snap-caller. Cheong viser den middelmådige A7 mens Duhamel er godt inde med QQ.

Ingen hjælp til Cheong og heads-up matchen står nu mellem Racener og Duhamel tirsdag aften. Duhamel er storfavorit til at vinde, da han sidder med 188,950,000 chips mod Raceners 30,750,000.

Vinderen bliver verdensmester og får $8,944,138.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse