Et år som WSOP Champion

joe cada
The Champ

Joe Cada overtog tronen som verdensmester efter Peter Eastgate i 2009. Nu er det snart tid til WSOP igen og PokerListings har fået en snak med den unge amerikaner.

Hvis man ikke lige har tilbragt de sidste 6 måneder på toppen af Mount Everest eller først lige er begyndt at følge med i, hvad der rør sig i pokerverdenen, så har man nok lagt mærke til at en ung amerikaner ved navn Joe Cada i november 2009, vandt den største titel mulig, da han besejrede mere end 6000 spillere og blev den yngste Main Event vinder nogensinde.

Nu er det ved at være tid til det store show igen og efter et ret så turbulent år for Joe Cada, er han opsat på at gøre en god figur og få spillet en masse poker igen. Det har der nemlig ikke været så meget tid til, da en titel som WSOP Champ betyder berømmelse, rejser og forpligtelser.

"Der har været mange flere rejser end jeg har været vant til før og så bliver jeg ofte genkendt, specielt i pokerverdenen."

"Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved det hele. Det er ikke sådan at jeg var glad for at vinde Main Event, fordi det ville gøre mig berømt. Det hører ligesom bare med. Jeg er ikke sur over det og jeg er heller ikke rigtigt glad for det, men sådan er det bare."

En del af Cadas rejseri det seneste halve år har været til destinationer på EPT touren. Indtil videre har det ikke givet de store resultater, men nu forsøger han sig med Grand Final i Monaco og her er han i hvert fald kommet godt fra start. Han sidder efter dag 1 med mere end 120.000 chips.

 

joe cada
Jeg er lykkelig over den situation jeg befinder mig i.

 

Turene til EPT har selvfølgelig været lærerige og han har fået sig en idé om hvordan de europæiske spillere spiller spillet.

"Det kommer meget an på spilleren. Det kan være du sidder med en maniac fra Italien, men der findes også tighte spillere fra Italien. De fleste svenskere er måske aggressive, men alligevel er nogen, der ikke er det. Til syvende og sidst er det dit job at finde ud af det."

Som verdensmester må man også være klar på at fokus ofte er på ens person. Hver eneste lille move man laver bliver gransket og det kan godt være frustrerende.

"Alt hvad jeg foretager mig nu bliver sat under en lup og det er til tider et problem. Mange mennesker føler at de skal kritisere mig uden nogen som helst grund. De har set finalebordet på tv og føler ud fra det, at de kan dømme mig. Det de ikke har set, er alle de andre hænder vi har spillet. Finalebordet tog altså 17 timer, men man ser jo næsten bare hænder, hvor vi endte all-in på tv. Alligevel er jeg selvfølgelig lykkelig over den situation, jeg befinder mig i."

Som kutymen er for Main Event vindere, så kommer Joe Cada også til at optræde i High Stakes Poker sæson 7. Derudover skal han medvirke i PokerStars nye Cash Game, der hedder The Big Game.

"Minimum buy-in er $100.000 og maksimum er $500.000. Der vil være seks spillere ved bordet. En af dem er en online spiller, der får chancen for at spille med i dette store spil. Han får en stack på $100.000, hvor han kan beholde, det han vinder. Taber han det hele, betyder det ingenting. Han kan dog ikke tage noget af de $100.000. Med andre ord vil han blive set som en løs kanon ved bordet."

Men før de her stort anlagte Cash Games er på programmet for Joe Cada, skal han jo lige en tur til Las Vegas, Nevada, hvor det hele startede for ham. Han skal forsøge at forsvare sin titel, hvilket selvfølgelig er næsten umuligt. Han har dog også andre ting på programmet under WSOP.

"Jeg vil først og fremmest bare forsøge at spille det bedste poker jeg kan. Jeg vil spille mange flere Omaha Events. Jeg er ikke helt tilfreds med den måde, jeg spiller Mixed Games, så jeg vil ikke spille Players Championship med mindre jeg bliver meget bedre til de spil, jeg endnu ikke er så god til. Heldigvis kan man jo lære meget på kort tid online. Det er let at spille flere tusind hænder om dagen, så måske har jeg alligevel en chance."

Har du lyst til at gå i Joe Cadas fodspor og måske blive den nye WSOP Main Event Champ eller måske bare få en tur udover det sædvanlige til Las Vegas, så giver PokerListings dig i samarbejde med Full Tilt Poker og Titan Poker muligheden for at deltage i vores WSOP VIP Champion Camp til en værdi af $20.000.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse