Esserne afgjorde Unibet Open København

Theis vad hennebjerre
Theis Vad Hennebjerre, årets Unibet Open-vinder.

Theis Vad Hennebjerre bustede tre spillere på finalebordet med esserne og endte med at løbe med førstepræmien på 620.000 kr.

Ikke overraskende blev det til en hjemmesejr ved årets største pokerturnering på dansk grund, Unibet Open i Casino Copenhagen.

Over halvdelen af feltet var danske spillere, og nogle af de største turneringsprofiler herhjemme havde indløst buy-in.

Men alligevel bød finaledagen ved Unibet Open på lidt af en overraskelse, da 20-årige Theis Vad Hennebjerre formåede at snuppe titlen foran profilerne.

På finalebordet var han blandt andet oppe mod sidste års mest vindende danske turneringsspiller Henrik Hecklen samt Henrik Juncker, som var på finalebordet ved de to seneste store turneringer i Danmark, MPT Vejle for et par uger siden og DM i maj.

Theis Vad Hennebjerre, hvis bedste live-resultat er en sjetteplads i Jule Tour på Casino Marienlyst for et par måneder siden, startede finalebordet med chipleaden, og den gav han sjældent fra sig.

Da han bustede rumænske Bogdan Petrescu på syvendepladsen med esserne mod A-K øgede han føringen, og kort efter sendte han græske Pavlos Xanthopoulos ud, også med esserne.

Hurtig heads-up

Esserne dukkede op igen med tre spillere tilbage, hvor Hennebjerre kaldte Nikolaj Seydels all-in på et board med 4-3-T-K-7 uden flush-draw. Seydel havde kun et par i femmere, og dermed kunne Theis Vad Hennebjerre for tredje gang på finalebordet vinde med esserne.

Dermed sad han med et chiplead mod Henrik Juncker på 3-1, og her skulle han kun bruge få hænder til at afgøre slaget.

Theis Vad Hennebjerre skubbede med Q T, og Henrik Juncker kaldte med K 6. Her var heldet igen lidt med den unge mand, som ramte en straight på turn.

Dermed kunne Theis Vad Hennebjerre tage karrierens første store titel og 620.000 danske kroner.

I alt 404 spillere indløste buy-in til årets Unibet Open i Casino Copenhagen, hvilket kun var bare to spillere færre end sidste år.

Sådan endte finalebordet ved Unibet Open København:

1. Theis Vad Hennebjerre, Danmark - 620.000 kr
2. Henrik Juncker, Danmark – 425.000 kr
3. Nikolaj Seydel, Danmark – 270.000 kr
4. Robin Nielsen, Sverige – 210.000 kr
5. Henrik Hecklen, Danmark – 150.000 kr
6. Pavlos Xanthopoulos, Grækenland – 120.000 kr
7. Bogdan Petrescu, Rumænien – 100.000 kr
8. Gordan Florin, Rumænien – 80.000 kr
9. Tapio Järvinen, Finland – 61.000 kr

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Nicklas B 2015-03-02 14:41:05

Theis var faktisk syg på finalebordet, han måtte brække sig bageftr. Imponerernde godt gået, selvom han var lidt heldig!!

Kong Hans 2015-03-02 10:30:02

LOL, kæmpe luckbox...

Jesper P 2015-03-02 10:10:51

Sådan Theis!!!!

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page