PokerListings’ Lee Davy mødte den norske Unibet-spiller Espen Uhlen Jørstad, der har en interessant baggrundshistorie.
Læs det interessante interview her.
For et par måneder siden spillede jeg Unibet UK Poker Tour i Brighton. Det er dag 1A, og jeg spillede godt og følte mig godt tilpas.
Så skiftede jeg bord og kom til at sidde lige til højre for den nye Unibet Poker-ambassadør Espen Uhlen Jørstad fra Norge.
Jeg havde aldrig mødt ham. Jeg vidste, at han ikke vidste, hvem jeg var. Men jeg kendte ham fra den pressemeddelelse, som blev sendt ud, da han lavede et partnerskab med Unibet.
Omgående fik han mig til at føle mig godt tilpas ved bordet. Han snakkede om livet og stillede masser af spørgsmål. Der gik ikke lang tid, før jeg mistede koncentrationen og begyndte at spille som en klovn, da jeg var mere interesseret i Espen end selve spillet.
Og så tænkte jeg: Var han bare høflig eller var det et strategisk træk for at finde ud af, om jeg vidste, hvad jeg lavede? Det spurgte jeg ham om bagefter i et interview:
Espen Uhlen Jørstad: Det var ikke strategisk (griner)! Jeg undskylder, hvis det fik forstyrret dig i dit spil. Jeg går også selv glip af meget information, da jeg snakker meget, så det går begge veje.
Det er det samme med at give information væk. Jeg får måske information fra dig, men jeg giver også dig information ved at være ærlig og autentisk omkring min rolle hos Unibet for eksempel.
Du var meget imødekommende. Hvor meget af det skyldes, at du nu er ambassadør for Unibet?
Ikke noget overhovedet. Sådan var jeg også, før jeg fik den rolle. Jeg har altid været meget kommunikerende ved pokerbordet.
Hvorfor er der ikke flere spillere, som snakker, for at få en fordel?
Poker er gået ned ad bakke, og hvis alle bare sidder der med deres høretelefoner, hoodies og solbriller, vil det fortsætte sådan, da det gør poker mindre sjovt.
Jeg tror, at mange professionelle spillere sidder der og grinder, fordi det er deres job. Jeg synes, at de går glip af en vigtig del af det, der gør deres job sjovt.
Jeg troede, at du altid har været en smart fyr. Men så læste jeg på din blog, at du engang var en ”fat slob”, som spillede World of Warcraft hele dagen. Hvordan skete den transformation?
Jeg spillede meget computerspil som barn, da det var min måde at søge flugt fra virkeligheden. Jeg var en 14-årig dreng, som var tyk, uattraktiv og social kejtet – ikke ligefrem den mest populære dreng i skolen. I den alder handlede det kun om at blive accepteret af de seje drenge.
Jeg har siden lært, at det er almindeligt for folk at søge flugt, når de har problemer i livet. Jeg er glad for, at min måde var at spille Warcraft i 15 timer i træk i stedet for stoffer eller alkohol.
Du tror måske, at jeg er en selvsikker person, når du har mødt mig her i dag, men der er stadig en del af mig, som er tyk, nervøs og genert. Jeg arbejder dog på det hele tiden.
Jeg fandt dig meget åben og selvsikker ved pokerbordet men i mindre grad væk fra bordet. Hvorfor det?
Da jeg var barn, følte jeg mig kun selvsikker til LAN-fester, da min eneste rigtige egenskab i livet var at være god til computerspil. Når jeg var der, følte jeg mig respekteret. Udover LAN-festerne var jeg overhovedet ikke selvsikker.
Jeg tror, at det er nok lidt det samme for mig i poker i dag, selvom jeg ikke føler, at min eneste egenskab i mit liv lige nu er at være god til poker.
Hvordan bliver en tyk og lad dreng, som er afhængig af Warcraft, til en selvsikker Unibet-ambassadør?
Det var helt sikkert en svær proces. Meget ændrede sig, at da jeg kom i hæren som 18-årig. Det tvang mig til at være sammen med andre mennesker og være social med fremmede.
Jeg tabte mig også 18 kilo, og det gav mig noget selvtillid. Jeg havde også gavn af den struktur og disciplin, som man lærer i hæren.
Hvorfor kom du i hæren?
Det var lidt et tilfælde. Jeg lavede ikke ret meget dengang. Jeg var gået ud af skolen, jeg spillede meget Warcraft og var useriøs.
Så ringede de og spurgte, om jeg ville ind i hæren. Jeg havde på fornemmelse, at det ville være godt for mig, så jeg sagde ja.
Hvem spurgte dig om det?
Det var en kommunikationsfyr fra hæren. De havde ikke nok folk til luftværnet i det nordlige Norge på det tidspunkt, så de spurgte, om jeg ville være parat til at træde til.
Først tænkte jeg, at det var en ret uprofessionel måde, de kontaktede mig på. Det var bare ”Hey, kan du være i hæren i et år? Du starter om 10 dage”.
Jeg troede, at det var en troll fra internettet, og mine venner sagde, at jeg skulle blæse på det, men det viste sig at være et rigtigt tilbud. De fleste i den trop var 21-22 år gamle, da vi styrede nogle ret højteknologiske computersystemer til luftmissiler.
Vi var omkring seks drenge på 18 år, som blev kaldt ind, og vi fik selvfølgelig tilnavnet ”børnene”.
Var du ikke bange for at dø?
Det var kun et år i hæren. De ville nok ikke begynde at sende mig til Afghanistan. Det var mere sandsynligt, at jeg ville dø af kulde.
Hvad gjorde du, da du kom ud af hæren?
Jeg kom igen til at være useriøs. Jeg flyttede til en større by i Norge. Her spillede jeg mere poker, men jeg tog det ikke seriøst. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville med livet.
Jeg havde ingen værdier. Jeg var ung, umoden og fokuserede udelukkende på, hvad jeg ville. Jeg havde ingen ambitioner eller mål.
Jeg brugte meget tid på at gå til fitness, tage sol, sætte mit hår og bekymre mig om, hvordan jeg så ud, og hvordan folk opfattede mig. Jeg følte, at jeg skulle være noget, som jeg ikke var.
Jeg spillede stadig meget computerspil og festede. Jeg var ikke på vej i en god retning med mit liv.
Du arbejdede en overgang på et bryggeri?
Ja, det var efter Black Friday. Jeg droppede ikke poker helt. Jeg blev ved med at spille – ikke hver måned – men af og til for at tjene lidt ekstra. Jeg følte, at jeg var træt af poker.
Jeg gik fra en person, som læste alle bøgerne, så alle pokervideoer lige fra WSOP og WPT hvert år, til en person, som bum-huntede heads-up for at tjene lidt ekstra. Jeg var træt af spillet og var ligeglad med det på det tidspunkt.
Jeg besluttede mig for at studere igen. Jeg havde også pres fra familien. De var ikke så glade for, at jeg bare spillede poker, festede og kom ingen vegne. Da jeg gik i skole tidligere, fik jeg dårlige karakterer og pjækkede fra timerne.
World of Warcraft er nemt at blive afhængigt af, og jeg skyder skylden på Blizzard for min mangel på fokus i skoletiden. Jeg spillede meget i mange år, og det gik ud over min skolegang. Det var ikke godt for mig.
Jeg besluttede mig for at gøre det ordentligt denne gang. Når jeg vil noget, så går jeg virkelig efter det. Jeg deltog i alle timerne, og mine karakterer gik fra middel til høje.
Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide matematik, kemi og biologi. Jeg besluttede mig for at studere i yderligere fem år, og jeg endte med en Mastergrad i bryggeteknik (i øvrigt fra Københavns Universitet, red.), hvilket er fødevarevidenskab med specialisering i at brygge øl.
Jeg blev interesseret i ølbrygning, da jeg tog min bachelor i fødevarevidenskab. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kun var interesseret i at bælle det ned, men også i kemien, mikrobiologien og sansevidenskaben i det. Der er så mange ting, som skal til at lave en god øl.
Efter mine studier fik jeg job som procestekniker på et bryggeri i Norge. Jeg lærte en masse og kunne godt lide at arbejde der, men det med at arbejde for nogle andre, syntes jeg ikke så godt om. Jeg havde en trang til at lave noget, der var mit eget.
Jeg arbejdede der i et år, inden jeg sagde op. Jeg bookede et par flybilletter og tog til Budapest med min daværende kæreste for at starte et mikrobryggeri op. Jeg havde en partner i projektet og en plan om, at jeg ville spille poker ved siden af for at finansiere det hele.
Så skete der et par ting. Poker gik rigtig godt, og jeg begyndte at kunne lide spillet igen. Så fik jeg et tilbud om en aftale med Unibet, og det kunne jeg ikke sige nej til. Vi endte med at sætte bryggeriprojektet på pause.
Jeg forlod Budapest og tog til Malta for at fokusere på poker, Twitch og Unibet. Det var i februar 2017.
Jeg ved, at din far havde problemer med alkohol og døde som ret ung. Et bryggeri var nok det sidste sted, som sådan en som dig burde have taget hen?
Ja, min far var 42, da han døde. Han havde mange problemer med stoffer og alkohol, hvilket gjorde det svært at have et almindeligt far-og-søn-forhold.
Han var i fængsel en stor del af min barndom, så jeg tilbrage ikke meget tid med ham i mine unge år. Vi havde ikke et rigtigt forhold indtil jeg var i slutningen af teenagealderen.
Han var en meget klog mand og var altid meget god ved mig. Desværre tog afhængigheden det bedste ud af ham, og hans helbred blev dårligt.
Jeg tænkte på min far, da jeg fik jobbet på bryggeriet. Min baggrund siger, at jeg skulle holde mig fra det eller i hvert fald være forsigtig med det.
Et mikrobryggeri og hele håndbrygs-kulturen handler dog ikke for mig om at drikke masser af øl og blive fuld. Det handler om selve kulturen, menneskene og oplevelsen. Opleve forskellige smage, aromaer og indtryk – ikke købe 12 Heineken og drikke sig fuld.
Får din oplevelse med din far dig til at tænke over, hvad du selv vil gøre den dag, hvor du bliver far?
For at være helt ærlig ved jeg ikke helt, om jeg vil være forælder. Jeg har tænkt meget på dette, da jeg er 29 nu og folk i min alder har enten et barn eller påtænker det, da de er ved blive gift eller vokse op.
Jeg har netop afsluttet et forhold primært på grund af, at jeg ikke vil alt det. Hvis jeg ikke vil det nu, er det måske ikke den rette vej for mig. Det lyder måske kedeligt og mærkeligt for nogle, men for mig er det ikke noget, som jeg søger.
Det virker ikke mærkeligt for mig. Samfundet vendte ryggen til dig som barn, så jeg synes, at det giver mening, at du ikke ønsker at leve op til samfundets normer.
Det har du nok ret i. Jeg vil ikke være som alle andre. Jeg passede ikke ind i begyndelsen, og nu vil jeg ikke passe ind. Måske er der lidt ”fuck dig” over mig.
Vi vender lige tilbage til det tidspunkt, hvor du startede dig eget bryggeri i Budapest. Du sagde, at du blev bedre til poker. Hvordan?
Jeg gjorde ikke noget anderledes, selvom jeg spillede mere. Jeg havde den samme win-rate, som da jeg arbejdede, dengang spillede jeg dog ikke så meget.
Jeg begyndte at streame på Twitch efter at have set en del streams i lang tid med Dota 2, Hearthstone og poker. Jeg elskede f.eks. at se ’Tonkaaaaå’. Jeg synes, at det så sjovt ud, og så begyndte jeg at gøre det selv.
I starten var jeg nervøs og tænkte ”hvad nu hvis ingen kan lide det, hvad nu hvis ingen gider se det?” Mn det tog ikke lang tid, før jeg fandt en rytme, og folk kunne lide det.
Jeg kan huske at se, hvordan antallet af seere voksede uge for uge. Den første måned spillede jeg mere poker end nogensinde, da det var så sjovt at streame.
Det gav mig motivationen til at spille igen, og jeg havde en grund til at studere mit spil, så jeg ikke så ud som et fjols på streamet.
For en, som var meget genert som barn, må et Twitch-stream være lidt et mærkeligt valg. Bliver du ikke af og til forvirret over, hvem du er?
Ja, hver dag har jeg problemer med at finde mig selv. Inden jeg startede med Twitch var jeg slet ikke på de sociale medier. Efter jeg begyndte med Twitch, har jeg også lavet nogle vlogs for Unibet.
Du kan forestille dig, hvor utilpas jeg har følt mig ved at gå rundt med en selfiestang. Jeg har det også underligt ved at få taget billeder af mig selv. Det er forfærdeligt at gå rundt med den, men jeg kaster mig ud på dybt vand. Jeg ser det som en mulighed, ikke en kamp.
Jeg ville være superglad, hvis jeg kunne være helt tilpas og selvsikker i enhver social sammenhæng. Det ville være rart. Det tager dog meget arbejde at komme dertil, specielt når man kommer med en dårlig social baggrund.
Men jeg arbejder på mange af de ting, som jeg tror vil føre til det mål.
Hvor meget ser vi af Espen Uhlen Jørsted som person, og hvor meget er Espen Uhlen Jørstad som varemærke?
Det er svært at svare på. Mit varemærke er noget, som jeg opdager i takt med tiden. At være på Twitch og lave vlogs – jeg tror jeg skal tænke lidt over det. Lige nu går jeg op i at spise sundt, træne, dyrke yoga, meditere og alt sådan noget.
Jeg er sikker på, at det man gør væk fra bordene er meget vigtigt. Alle er så gode til det fundamentale i poker, så det handler om at finde de små fordele i andre områder, hvis man vil overleve.
Så hvis man kan meditere lidt og få et bedre mentalt helbred ved bordet, vil det være vigtigt. Så det er den form for branding, jeg gerne vil lave.
Hvordan kom aftalen med Unibet i stand?
Jeg kontaktede Unibets els, da jeg sagde mit job op på bryggeriet i Norge. Jeg sagde til dem, at jeg ville starte et Twitch-stream og lægge hele min volumen på Unibet.
Jeg sagde, at de kunne se mit stream og kontakte mig, hvis de gerne ville arbejde sammen med mig i fremtiden. Jeg troede ikke på, at det kunne ske, men de så det, syntes om det, og så er vi her nu.
---
Du kan se Espen Uhlen Jørstads Twitch-stream ved at klikke her. Herunder kan du også hans første vlogs, blandt andet med hans oplevelser ved Unibet Open i København:
