Es-dame: den værste bedste hånd

CroppedImage320180 daniel negreanu 24209

Mine damer og herrer og hvem der ellers sidder derude. Det er på tider vi tager os sammen og stopper med at overspille es-dame.

Daniel Negreanu plejede at kalde A-Q ”1.4”, fordi det var det antal millioner, han havde tabt med dem.

Det er uden tvivl den sværeste hånd at spille i poker. A-Q er en top 10 hånd, men det er ikke en premium hånd. Denne forskel skal man forstå før vi går videre.

Her er et par lister med top 10 starthænder for et fuldt bord:

  Hellmuths Top 10               Caros Top 10
1. AA   1. AA
2. KK   2. KK
3. QQ   3. QQ
4. A-K suited   4. JJ
5. JJ   5. A-K suited
6. 10-10   6. A-Q suited
7. 9-9   7. 10-10
8. 8-8   8. A-K offsuit
9. A-Q suited   9. K-Q suited
10. 77   10. A-J suited

Hellmuths mix er sammensat af en kombination af sandsynlighed, poker erfaring og følelse, mens Caros  er lavet ud fra matematikken. Caro har tre lister over top 10 hænder. En for et fuldt bord, en for heads-up og en der virker som et gennemsnit for de to andre.

CroppedImage180320 phil hellmuth 19614
The Poker Brat
 

Det er værd at bemærke at forskellen mellem de to lister er placeringen af A-Q. Matematisk burde A-Q ligge på en 6. plads. Men på grund af at den er så svær at spille har Hellmuth placeret den helt nede på en 9. plads.

En premium hånd er en af top fem hænderne på disse lister. Rækkefølgen i top fem er ikke den samme på de to lister, men hænderne er.

Hvordan du skal spille disse hænder kigger vi på i nogle andre artikler. Er du en begynder, så start med de andre artikler.

Herfra vil jeg gå ud fra at du er en mellem til en avanceret spiller med færdighederne til at lave tricky plays og læse dine modstandere og at du er tryg nok ved at spille marginale hænder fra midterposition.

Sådan spiller A-Q

Uanset hvilke skemaer du anvender, så er A-Q i top 10. Den første ting du skal acceptere er at A-Q suited ikke er en top 10 hånd, men at den dog er i top 20.

Hvis du holdt dig til ABC poker og fulgte et skema over hænder, så er A-Q suited (A-Qs) en hånd du aldrig ville spille i tidlig position og kun ville spille i mellem til sen position i en pot, der ikke er raiset.

At være i top 20 betyder at A-Qs og A-Qo er blandt de 10% bedste starthænder. Af alle disse mulige starthænder, har kun 5.85% mere eller større styrke end A-Q. A-Q bliver kun slået af 3.77% af alle starthænder.

Gennemsnittet for A-Q er 4.8

 I denne artikel vil vi anvende 5% som vores tal.

En ting man skal vide om poker er at matematikken og oddsene kun behøver at være cirka tal. Hvis du kan komme inden for 1% eller 2%, så er det alt du behøver at vide.

Så længe dine beslutninger er +EV, så betyder det egentlige antal ikke så meget. Om du er 64% eller 65% for at ramme, ændrer ikke på den måde, du spiller en hånd; Du behøver ikke svede over den eksakte matematik.

Skal du raise?

Når du spiller ABC poker, så spiller du kun de top 20 starthænder. Kun 10% af de mulige hænder du kan få, kan spilles i et ABC spil.

I gennemsnit skal du spille en hånd per runde, hvilket er tre hænder per time i live poker. I online poker får du ca. tre gange så mange hænder tildelt på en time.

Hvis kun 5% er bedre end dine A-Q, så siger oddsene du har mest hånd equity. Med den bedste equity bør du raise og få penge i potten.

Hvis kun 10% af hænderne er spilbare og denne hånd befinder sig i midten af dem, så skal den selvfølgelig spilles og spilles hårdt.

Desværre er poker ikke så lige til. Tingene er aldrig helt så klare, som de ser ud.

CroppedImage180320 mike caro 2584
Mine damer og herrer Mike Caro.

Et godt eksempel kommer fra Mike Caros nye bog Most profitable Holdem advice: for flere år siden før folk rigtigt begyndte at studere spillet, var der ikke mange videnskabelige beviser og viden om spillet.

På dette tidspunkt troede mange topspillere at J-T suited var den bedste starthånd i poker. Det var den højeste suited connector med fuld straight potentiale. Den rammer ingen blind gyde på toppen som Q-J gør.

Kigger vi kun på hvordan A-Q klarer sig i hånd skemaet, så går vi glip af nogle vigtige aspekter om hånden og arbejder derfor kun med den halve sandhed.

Sandheden er enkel og tydelig, hvis vi kigger på eksempler fra poker erfaring: A-Q vinder ikke 95% af gangene.

I den næste artikel vil vi fortsætte med at dissekere A-Q og komme med ny indsigt om håndens virkelige styrke og i del tre vil vi følge op med nogle råd til, hvordan den kan spilles.

Es-dame: den sande værdi

A-Qs holdepunkter

Jeg vil lægge lidt scenarier op for dig. Den præcise matematik er ikke så vigtig, da vi kigger på det mere generelt.

Raiser du med A-Q pre-flop, vil du komme op mod fire forskellige scenarier af hænder:

1. Hænder der har A-Q domineret

2. Hænder A-Q dominerer

3. Coin flips

4. Rags

1. Hænder der har A-Q domineret: AA, KK, QQ, A-K

CroppedImage180320 the champ 19885
Allen Cunningham ved helt sikkert, hvordan man spiller A-Q bedst.

Vi kan sætte din win rate med A-Q mod AA, KK og QQ til 0%. Du bør blive raiset ud af potten pre-flop. Skulle du se et flop, så vil du tabe 90% ad gangene i gennemsnit. De store potter du vinder, vil blive annulleret af de store potter, du taber, når du flopper med A-Q.

Med A-K er det lidt mere tricky. Lad os sige du bliver raiset ud af potten 50% ad gangene. De resterende 50% vil du se forskellige flops:

  • Es højt bord: Du vil tabe en del penge
  • Dame højt bord: Du vinder en lille smule
  • A-Q højt bord: Du vinder en del penge
  • A-Q-K højt bord: Du taber en del penge
  • Flopper en straight: Du vinder måske mange penge
  • Flopper et straight draw: Du taber en del penge
  • Misser floppet: Du taber en lille smule

Kigger du på mulighederne, ser du at resultaterne så godt som annullerer hinanden. Problemet med den lille liste er at vi ikke har taget højde for sandsynligheden. Oddsene for at du misser alt er de højeste.

Oddsene for et es højt bord er mere end dobbelt så store som for et A-Q højt bord.

Oddsene for at floppe en straight er kun halvt så gode som for at floppe et straight draw.

Når du opvejer disse ting med hinanden, ser du at A-Q mod A-K er et meget negativ EV tilbud. Ikke nok med at du med det samme taber 50% af hænderne, så taber du også væsentlige penge med de resterende 50%. Det gør vores første gruppe af hænder til decideret –EV med en win rate på 0%.

2. Hænder A-Q dominerer: A-J, K-Q, A-T, Q-J

Alle disse hænder har det samme scenarie som A-Q mod A-K bare den anden vej rundt. Du dominerer alle disse hænder. Den eneste forskel er at disse hænder er svagere og sandsynligvis vil folde til dig pre-flop og ikke vil være interesseret i tung action på floppet. Du laver mindre penge mod hver enkel af disse hænder end du taber mod A-K.

Samlet set bliver de mere indbringende end dit tab mod A-K. Dette gør den anden gruppe af hænder til et +EV scenarie med en positiv win rate.

3. Coin Flips: 22-JJ

Selvom 22-77 ikke er mellem de top 20 bedste hænder, kan det stadig være profitabelt at se en masse flops med dem i et cash game. Folk vil kalde et enkelt raise med disse hænder. Dette er de mulige scenarier på floppet (vi ser bort fra tilfældige flushes og straights og når du taber/vinder med fuldt hus):

  • Ingen af jer flopper noget
  • Du flopper top par
  • Din modstander rammer et set, du rammer ingenting
  • Du rammer top par eller bedre og din modstander rammer et set

Når ingen af jer rammer noget, så sætter jeg det til en 50% win rate. Halvdelen af gangene vil spillerne med et lavt par folde og den anden halvdel af gangene vil det ikke ske.

Flopper du top par og de ikke rammer, så folder de. De gange de kalder og rammer et set mod de gange de kalder og misser, vil udligne sig over tid.

De rammer et set, du rammer ingenting. Du folder.

Du rammer top par, de rammer et set. Du vil tabe meget.

I denne tredje gruppe af hænder vil du tabe en del penge. Der er ingen scenarier, hvor du konstant vil vinde store potter, men der er et scenarie, hvor du vil tabe dem.

Rammer du en straight mod et set, vil du vinde en stor pot, men det antal gange du vinder mod det antal gange du taber, når bordet parrer sig, vil udligne hinanden.

4. Rags

Disse hænder folder til dig pre-flop, hvilket giver dig en win rate på 100%, men næsten ingen penge.

CroppedImage180320 gus hansen 19759
Spiller man som Gus Hansen, så er al denne information måske unødvendig.

Resultatet

1. Hænder der dominerer A-Q: -EV (medium tab)

2. Hænder AQ dominerer: +EV (medium gevinst)

3. Coin flips: -EV (stort tab)

4. Rags: +EV (meget lille gevinst)

I alle disse scenarier viser beregningerne at A-Q har potentiale til at tabe store penge i det lange løb. Du har ingen mulighed for kontrollere hvilken type hænder de andre spillere, vil spille mod dig, hvilket vil lede dig ind i mange –EV situationer med A-Q.

Det sidste aspekt vi kan diskutere er flushes. A-Q suited, der rammer en flush vil have nuts. De små potter du vinder vil udligne de små potter du taber ved at jage og misse (med acceptable odds). Når du rammer din flush, vinder du små til meget store potter.

Jeg føler at dette aspekt af A-Q suited er nok til at skubbe win raten fra røde tal til sorte tal. Hvis du kun spillede A-Qs i ABC poker mod solide ABC spillere, så ville det være +EV og A-Qo ville være –EV. En kombination af begge bør komme ud omtrent lige.

Undgår du at komme ind i dårlige situationer og kun spille potter, der er gode for A-Q, vil den med sin placering i top 5% af hænderne have potentiale til at give dig lidt penge.

I sidste del af denne artikel, vil jeg kigge på, hvordan A-Q kan spilles. Al denne information er trods alt ubrugelig, hvis man ikke kan bruge den på en eller anden måde.

Es-dame: sådan kan den spilles

Mellemhånden

Som forklaret ovenfor, giver det aldrig mening at bette mellemhånden.

Dette er et eksempel på den slags scenarie. A-Q er en høj middel hånd i verden af spilbare hænder, men den befinder sig stadig i midten uanset hvad.

Nye spillere ser hurtigt at A-Q er en top 5% hånd og føler at tallene alene gør den til et profitabelt spil.

Men uden de nødvendige færdigheder, erfaring og evnen til at læse modstanderne, så er det at spille A-Q i tidlig position – eller for helt nybegyndere at spille A-Q overhovedet – en sikker måde at tabe penge på.

Spillere som Daniel Negreanu har åbent snakket om at A-Q har kostet dem mange penge og at det er en problemhånd. Men det betyder ikke at de ikke spiller den.

Som en top 5% hånd er den statistisk profitabel, men kun hvis du kan finde ud at smide den, når du løber ind i penge tabende scenarier.

Sådan spiller du A-Q

CroppedImage180320 mean gene simmons 19235
Glem Ace-Queen, hvad med Ace-Gene

Jeg begyndte at skrive denne artikel for at udpensle nogle gode idéer og retningslinjer til, hvordan denne hånd kan spilles.

Desværre tror jeg ikke det er muligt at forklare på skrift. Ud fra alt hvad jeg har forklaret i denne artikel, er det helt klart at hvis A-Q skal spilles profitabelt, så kommer det an på situationen.

Du skal spille den anderledes eller måske slet ikke alt efter hvilke spillere du er oppe mod.

Spiller du mod ni spillere, der kun spiller top fem hænder, så er A-Q en tabende hånd. Er du oppe mod spillere, der spiller alle kort, så bør A-Q tjene dig penge.

Hvordan du spiller A-Q på Betfair Poker, kan være helt forskelligt fra, hvordan den skal spilles på PokerStars.

Uanset hvordan du spiller den, så skal du spille, så du får noget information. Du bliver nødt til at få et solidt read på, hvad du er oppe mod. Det er bedre at tabe to bets pre-flop eller på floppet end at tabe otte bets gennem hele hånden.

Tidlig position

I mit første år som pokerspiller indså jeg hurtigt at A-Q var en problemhånd for mig og begyndte at eksperimentere med anderledes måder at spille den på.

En af eksperimenterne gik ud på at limp-raise med A-Q fra tidlig position. Hvis dit største mål er at få information om de andre hænder, så kan dette være en god måde på low-medium No-Limit bord.

Med den styrke du viser med limp-reraiset, kan du være sikker på at den anden spiller har en hånd, der dominerer dig, hvis han kommer over toppen eller kalder dig. I disse scenarier taber du tre bets, sammenlignet med at tabe et, når du misser og hele din stack når du rammer et setup på floppet.

Det du skal huske på med dette spil og alle spil, hvor man forsøger at hente information, er de motiver, der lå bag spillet.

Kalder personen dig, så skal du være klar til at give op uanset hvad floppet bringer (med mindre du rammer broadway).

Selv når du flopper top to par i dette scenarie, er der en risiko for at tabe alle dine penge mod to af top fem hænderne, og vinde næsten ingenting mod KK og måske vinde hele stakken fra AK.

Husk på at med den styrke du viste pre-flop, så er det ikke sikkert AK følger med hele vejen på et A-Q-2 bord. Chancerne for at du sidder med AA eller QQ er bestemt til stede, hvilket gør det svært for dem at kalde.

Det er kun en god idé at lave dette spil mod ABC spillere. ABC spillere vil reagere på dette spil i lige linje med den hånd de sidder med.

Forsøger du dette spil mod tricky spillere, kan du komme i store problemer. Laver du eksempelvis dette spil mod en spiller, der er kendt for at raise, bette, kalde og 3-bette light, så har du ingen information inden floppet.

Du har nu bygget en statistisk meget stor pre-flop heads-up pot uden at have information om hånden. Dette gør dine post-flop beslutninger meget svære.

Mod en sådan spiller, hvis du tror at det er nok at ramme dit es eller dame, så vil størrelsen på potten diktere, hvor ondt det gør, hvis du tager fejl.

Sen position

CroppedImage180320 mark teltscher 19824
Til tider er det bedre bare at smide A-Q.

Som med alle andre aspekter i poker, er den vigtigste faktor udover styrken på din hånd, at spille i position.

I sen position, vil jeg mene man skal raise hver gang med A-Q, hvis man er først inde. Det er en top 5% hånd og har ingen vist styrke, så er man nok bedst.

Er du efter en raiser, så kommer det an på dine reads. Mod en tight spiller, så kan den sagtens muckes.

Selv hvis raiseren er en maniac, skal du huske på at de også får monsterhænder og vil raise dem ligesom alle de andre hænder.

At spille A-Q i en raised pot er helt og aldeles et scenarie baseret på dine reads. Er du på et bord, hvor du er udspillet, så er det bedre bare at smide A-Q væk.

Selvom jeg i ganske få tilfælde kunne finde på at limp-raise med A-Q, så vil jeg næsten aldrig anbefale at re-raise med en i sen position. Dit re-raise vil få alle andre til at folde hånden og isolere dig mod ham.

Gode spillere kan smooth-call næsten alle hænder for enten at lave en fælde, gøre klar til et bluff eller prøve at slå dig. Du får ikke nok information fra en god spiller her til at gøre det til et værdifuldt spil.

Jeg kan ikke lide at stole på heldet for at gøre min hånd profitabel. Smooth-calling et raise er naturligvis en dårlig idé. Du får ingen information om hånden og udsætter dig selv for præcis de scenarier jeg nævnte tidligere. De havde et –EV.

Jeg føler at A-Q er bedre at mucke efter et raise, når man ikke har reelle reads på de andre spillere ved bordet. Kan du læse dem som en bog, så er det irrelevant om du har A-Q, da dine kort ikke længere har betydning.

Eftertanker

A-Q er klart den største problemhånd i poker. Derfor skal du, med mindre du har en meget god grund, kaste den i mucken.

Jeg er interesseret i at få feedback på denne artikel og jeres tanker om A-Q. Har i kommentarer, spørgsmål eller andet, så er i velkomne til at skrive kommentarer på denne side.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page