Er Theo Jørgensen færdig som ambassadør for PokerStars?

theo jorgensen
Theo Jørgensen

Den danske pokerprofil er sammen med Johnny Lodden og George Danzer tilsyneladende ikke længere en del af Team PokerStars Pro.

PokerStars har de seneste år sagt farvel til flere store pokerprofiler på deres Team PokerStars Pro-hold. I stedet satses der nu mere på store sportsstjerner som Cristiano Ronaldo og og navne fra nye markeder som Brasilien, Indien og Asien som ambassadører.

Theo Jørgensen har været Team PokerStars Pro siden 2010, men meget tyder på, at han nu er fortid som ambassadør for sitet. I hvert fald er Sølvræven fra Greve siden årsskiftet ikke længere at se på oversigten over Team PokerStars Proer.

Theo præsenterer sig desuden nu bare som ”Poker Player” på sin Twitter-konto, hvor han tidligere stod opført som Team PokerStars Pro. Samtidig er han heller ikke længere opført som afsender i de nyhedsmail, som PokerStars sender ud til danske kunder.

PokerListings har kontaktet Theo Jørgensen via Facebook for at få bekræftet, om han ikke længere er del af Team PokerStars Pro, men han har ikke besvaret vores henvendelse.

Theos gode norske ven, Johnny Lodden, og den tyske profil George Danzer, er siden årsskiftet heller ikke længere at finde i oversigten over Team PokerStars Proer. Johnny Lodden har på sin private Facebook-konto bekræftet, at samarbejdet er slut:

Etter mange års samarbeid med PokerStars er nå den epoken over.... Så nå er det ut på jobb markedet igjen for og se hva som finnes der ute.

Mickey Petersen wsop
Mickey 'mement_mori' Petersen

Mickey Petersen fortsat del af Team PokerStars Online

I de fleste tilfælde er det på grund af kontraktudløb, at en Team PokerStars Pro stopper, og det er sandsynligvis også tilfældet med Theo Jørgensen.

Han har været på kontrakt med PokerStars siden oktober 2010, samme år som han vandt WPT Paris. Før det var han ambassadør for Bet24.

Der er dog stadig en dansk repræsentant på PokerStars hold af professionelle, da Mickey Petersen fortsat er en del af Team PokerStars Online.

Mickey spiller fortsat en del online poker, men det seneste år har han været en sjælden gæst ved liveturneringerne i PokerStars-regi. Tidligere var han med ved næsten hver EPT-turnering, men i 2016 spillede han meget lidt live og opnåede ikke et eneste cash.

Mickey Petersen kom på kontrakt hos PokerStars i september 2011.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse