Er nedturen for online poker i Danmark ved at vende?

888poker multi tabling
888pokers ankomst til det danske marked har angiveligt været med til at bremse den negative tendens.

Spillemyndighedens data for spillemarkedet i 2015 viser, at bruttospilleindtægten for online poker kun faldt marginalt i forhold til 2014.

Kurven for online poker har generelt været for nedadgående på verdensplan i takt med, at interessen er dalet.

Samtidig har flere pokersider lukket ned i erkendelse af, at markedet er for lille, og det er for svært at konkurrere med mastodonter som PokerStars og 888.

Tendensen er også set i Danmark, hvor den såkaldte bruttospilleindtægt (BSI, spillefirmaernes overskud før skat) er faldet støt siden liberaliseringen af det danske marked i 2012.

Det første år var BSI på 220 millioner kroner, men den var faldet til 170 millioner i 2014. I samme periode var BSI steget markant for både sportsbetting og online casino.

Tallene for 2015, som Spillemyndigheden netop har offentliggjort, er dog mere opløftende for pokerbranchen. Bruttospilleindtægten for 2015 for online casino med kommission, som Spillemyndigheden også kalder det, endte på 165 millioner kroner – altså kun et minimalt fald på fem millioner kroner (3%) i forhold til 2014.

Spillemyndigheden forklarer ikke tallene nærmere, men en årsag til, at udviklingen måske er på vej til at vende, er, at der er kommet to nye store pokerrum til. Full Tilt og 888poker har begge erhvervet sig licens til det danske marked, og specielt 888poker har været meget aktive med at få engageret de danske spillere.

Tabte 1.900 kr i gennemsnit i 2015

Spillemyndighedens data viser samtidig, at der stadig er vækst i det danske spillemarked. Bruttospilleindtægten for væddemål er steget med 15% i forhold til 2014, mens den er steget med 23% for online casino.

Sammenlagt er bruttospilleindtægten på online-spil på hele 3,355 milliarder kroner, hvilket er 64% større end i 2012, det første år med det regulerede spillemarked.

Bruttospilleindtægten for fysiske spilleautomater samt landbaserede casinoer er også steget, dog ikke i samme tempo som online.

I alt er den gennemsnitlige bruttospilleindtægt per indbygger i Danmark på 1.900 kr i 2015. I 2012 var den på 1.700, så man kan konstatere, at de danske spillere desværre er blevet dårligere.

Interessant er det i den forbindelse, at antallet af personer i registret over frivilligt udelukkede spillere, ROFUS, samtidig er steget støt. I midten af december 2015 var ca. 6.000 personer registreret i ROFUS.

Data for bruttospilleindtægten fra 2012 til 2015 kan ses herunder:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page