Er Gus Hansen færdig hos Full Tilt Poker?

Gus Hansen

I sidste uge rundede Gus Hansen et minus på $20 millioner. Søndag var han uden varsel blevet erstattet med Jake Cody i en stort opsat duel mod Viktor Blom.

Gus Hansen og Viktor ’Isildur1’ skulle søndag aften have spillet en heads-up duel på Full Tilt Poker med $50.000 til vinderen.

Full Tilt Poker havde på forhånd promoveret duellen intensivt, og brugerne skulle stemme på, hvilken pokervariant de to skulle spille i den tredje heads-up mellem de to.

Men da det hele skulle begynde 20.15 søndag aften var Gus Hansen ikke at finde ved bordene på Full Tilt Poker. I stedet var det Jake Cody, der stillede op i duellen mod Viktor Blom – en duel svenskeren vandt.

Full Tilt Poker siger ifølge PokerFuse, at Gus på grund af 'uforudsete omstændigheder' ikke var i stand til at deltage, men yderligere forklaring er ikke givet. På Full Tilt Pokers blog er duellen mellem Blom og Cody slet ikke omtalt.

På pokerforummet 2+2 er der flere, som undrer sig over, hvor den populære dansker blev af. Flere kalder duellen for en joke og kritiserer Full Tilt Poker for mangel på information.

Enkelte gætter på, at Gus Hansen er færdig som en del af Full Tilt Pokers The Professionals.

Har tabt $20 millioner

Pudsigt nok falder det sammen med, at Gus i sidste uge rundede en trist milepæl.

Han har nu tabt $20 millioner på highstakesbordene på Full Tilt Poker, og han er den mest tabende spiller nogensinde online (hvis man ser bortset fra rigmanden Guy Laliberté, som angiveligvis havde flere kontoer med store tab).

Ifølge Highstakes Database har Gus Hansen senest været online hos Full Tilt Poker i torsdags.

Tidligere på året sagde Gus Hansen i et interview med PokerListings, at han overvejede at tage en længere pause fra poker for at få stoppet den negative spiral.

Det blev ganske vist til et par korte pauser, men han vendte af flere omgange tilbage til online-filten, igen med store tab til følge.

Alene i september har han tabt $920.000, og minusset i 2014 lyder på $5,5 millioner.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse