EPT Snowfest - Bække triumferer

Allan Baekke
Han kom, så, raisede og sejrede.

Han kom, så, raisede og sejrede. Allan Bække fejede modstanderne af banen på finalebordet og sætter igen Danmark på EPT landkortet.

Allan Bække er i sit livs form. Andenpladsen ved en sideturnering i Berlin for et par uger siden var bare startskuddet til det helt store Bække show ved PokerStars EPT Snowfest i Østrig.

Finalebordets første hånd var meget kendetegnende for hvad tilskuerne havde i vente. Brent Wheeler raisede fra cut-off og Bække gav på nakken på knappen. Det var ikke bare noget med at læne sig tilbage og lade tingene gå sin gang. Bække ville selv bestemme tempoet og det gjorde han.

Johannes Strassmann og Russel Carson var de hårdeste modstandere. Det var forventeligt. Strassmann har været på flere EPT finaleborde og Carson er berygtet online.

Derudover var en vis Jonathan Schroer fra USA den mest irriterende spiller på et finalebord nogensinde. Med en stil der vidnede om at det sikkert var hans første live turnering, kørte han et kæmpe show hver gang det var hans tur, til stor frustration for både spillere, kommentatorer og Tournament Director Thomas Kremser.

Et lettelsens suk gik gennem publikum, da han røg ud.

Johannes Strassmann måtte tage til takke med en 3. plads og så var bordet klar til Bækkes specialitet, heads-up poker.

Russel Carson var modstanderen og selvom han sugede ud en enkelt gang i starten af matchen, så havde han reelt aldrig en chance.

Bække tog fortjent sejren, som er den første ved EPT til en dansker i næsten 3 år. Den indbringer €445,000.

Stort tillykke til Allan bække fra PokerListings.dk. Vi forventer flere store resultater fra ham I løbet af året.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse