EPT drømmer om stop i Stockholm

eureka prague main event 2
Turneringsrummet ved EPT Prag

Den svenske hovedstad er en af flere europæiske byer, som EPT-ledelsen kigger på som nye stops. Til gengæld er London i farezonen.

Det er snart to år siden, at European Poker Tour sidst har slået et smut omkring Skandinavien.

Dagene med EPT København er dog ovre, primært fordi Casino Copenhagen er for lille til at huse de store pokerfestivaler, som EPT ønsker.

EPT har heldigvis ikke droppet Skandinavien helt. EPT-direktør Edgar Stuchly fortæller til PokerListings, at hvis lovgivningen tillod det, ville man øjeblikkeligt sætte Stockholm på kortet.

- Desværre arbejder myndighederne for langsomt, så det ser ikke ud til, at det bliver til næste sæson, fortæller Stuchly.

Det samme gælder for Amsterdam, Berlin og Wien, som man også gerne vil sætte på kalenderen, hvis man ville. Berlin eller Wien skulle dog have gode chancer for at komme på i næste sæson.

- Det betyder ikke, at der ikke vil være noget i sæson 12. Problemerne i Tyskland og Østrig handler mest om licenser.

london
London er efterhånden for dyrt til at være vært for pokerturneringer.

Dublin > London

Til gengæld er der rygter om, at London bliver droppet til næste sæson. Her er Dublin, som var EPT-vært de første fire sæsoner, inde i billedet i stedet.

- Jeg ved det ikke. Jeg vil meget gerne til Dublin, jeg har aldrig været der, siger Neil Johnson, direktør for Live Poker-afdelingen hos PokerStars.

London er et problem, da priserne i den engelske hovedstad er skyhøje. Det betyder, at det er svært for EPT at finde et egnet sted til turneringen.

- Vi har sat forventningerne meget højt, så nu skal vi også prøve at møde dem. Det er svært at finde noget som det her i London, siger Edgar Stuchly og peger på turneringsrummet på Hilton-hotellet i Prag.

Her er der 86 borde samt yderligere 30 i lobbyen og over 30 borde ovenpå til cashgames.

240 personer, heraf 192 dealere, arbejder ved EPT Prag, og derfor er det ikke svært at forstå, hvorfor så store omkostninger kan blive alt for store i en by som London.

Turneringen i Prag blev igen et stort hit med ny deltagerrekord i Eureka Main Event, og den tjekkiske hovedstad er blandt favoritterne hos EPT-bosserne.

- Prag og Barcelona er mine favoritsteder i Europa på EPT-touren. Barcelona er bare et så dejligt varmt og solrigt sted at starte sæsonen, og Prag er så smuk, selvom der er koldt her, siger Neil Johnson.

Portomaso
Portomaso Tower, hvor næste års EPT Malta skal spilles.

Store forventninger til Malta

EPT-touren er blevet skåret ned til syv turneringer i denne sæson baseret på erfaringerne fra sidste sæson.

- Vi havde tre turneringer, som var fantastiske – Wien, Barcelona og Prag – en som var godkendt – Monte-Carlo, når man tager i betragtning at det var en €10k-turnering – og så tre hvor tallene var faldende, Sanremo, London og Deauville, fortæller Johnson.

Derfor bliver der ikke tilføjet flere turneringer i denne sæson, og ifølge Edgar Stuchly skal der ikke være mere end tre EPT’er per halve år.

EPTs nye håb er Malta, hvor man stopper for første gang til marts. Malta har stedet, lovgivningen, festerne, vejret og masser af fritidsaktiviteter.

Ved Battle of Malta var der 1.450 spillere til Main Event, og EPT-ledelsen ser gerne, at man kommer op i nærheden af det tal.

- Vi forventer over 1.000 spillere til IPT (Italian Poker Tour, red.) og over 600 til EPT Main Event, siger Neil Johnson.

- Vi forventer langt mere end det, tilføjer Edgar Stuchly hurtigt med et smil.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse