2010 Mar 7

EPT Berlin udsat for røveri

Allan Baekke
Begivenhedsrig dag for 'sifosis'
Af: Nichlas Hindsberg

Stor dramatik, da de dybt koncentrerede pokerspillere pludselig oplevede seks maskerede, svært bevæbnede mænd komme løbende ind for at røve Hyatt Hotel.

Med 21 spillere tilbage i turneringen var det hele allerede på kogepunktet, men pludselig steg graderne og intensiteten betydeligt i pokerrummet.

Seks mænd iklædt skimasker og maskinpistoler drøner ind og kaos bryder ud. Folk flygter i panik kun med tanke på sig selv mens chips, borde og kort flyver i alle retninger.

Røverne slap efter de seneste forlydender væk med omkring 800 000 euro

Theo Jørgensen var stadig med i turneringen på dette tidspunkt, men røg kort efter turneringen blev genoptaget igen. Måske var det fordi, han ikke helt var kommet sig over den chokerende oplevelse eller måske var det, fordi han var blevet særdeles shortstacked og var tvunget til at gamble lidt med A2.

Allan Bække var på dette tidspunkt også rigtigt tæt på begivenhederne, da han spillede en 2000 euro sideturnering. Han fik dog samlet sig igen efter oplevelsen og lykkedes helt frem til heads-up, hvor han tabte et coinflip. Alligevel kunne han trøste sig med en udbetaling på €97.000.

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar