ElkY har sat tempoet ned

elky 2

Bertrand ’ElkY’ Grospellier spiller ikke så mange borde online, som han gjorde tidligere, men han er stadig klar på at grinde.

Den franske pro Bertrand ’ElkY’ Grospellier vakte opsigt, da man for nogle år siden så ham spille over 25 online pokerborde samtidig.

Franskmanden blev på mange måder et forbillede for en ny generation af pokerspillere, som var flasket op med at spille computerspil som Starcraft og Counterstrike. Og i dag er det ganske normalt blandt super-grindere at spille så mange borde af gangen.

Faktisk spiller mange endnu flere borde, end han gjorde i sin tid, og de formår stadig at være vindende. F.eks. har Randy ’Nanonoko’ Lew fortalt om, at han opnår sit overskud på de FPP, han optjener på at spille, og ikke selve spillene.

PokerListings spurgte ’ElkY’ om hans strategi for multi-tabling, og hvad han gør for at følge med online.  

Du var den første spiller til at multi-table i stor stil. Var ideen at slå systemet ved at tjene penge gennem rakeback, og så betød det ikke så meget, om du var vindende?

For mig var ideen lidt anderledes. Spillene var blødere, så det var meget nemmere at spille mange borde.

bertrand grospellier 30580
Franskmanden i sit es.

Men også fordi jeg ønskede at blive den første Supernova på PokerStars. De havde den der Supernova-kampagne, og så tænkte jeg, at jeg ville være den første.

Derefter var det næsten det samme med Supernova Elite. Det var faktisk meget hårdere. Det var i 2006, og det tog mig kun 10 dage at nå til Supernova-status.

Men så fik jeg en sponsorkontrakt med PokerStars, så jeg skulle rejse til alle mulige turneringer.

Jeg tror, at jeg allerede spillede flere borde end så mange andre spillere på det tidspunkt på grund af min fortid i Starcraft, så det var lettere for mig at følge med.

Da jeg spillede Starcraft havde jeg omkring 240 bevægelser per minut, men de bedste koreanske spillere kom op på omkring 400, så man skulle være virkelig hurtig og have god hånd-øje koordination for at være konkurrencedygtig.

Når man f.eks. spiller mange SnG-borde, er beslutningerne ret enkle. Det meste spil sker pre-flop.

I en SnG kan man hurtigt tage en beslutning baseret på ICM, mens det er flere tanker involveret, når man spiller færre borde mod rigtigt gode modstandere.

Nu spiller jeg ikke så mange borde længere, og jeg kan godt lide en blanding mellem SnGs, Heads-up og større turneringer.

Jeg er stadig ret fokuseret, når jeg spiller op til ti borde i full-ring-turneringer. Derover er det svært at holde styr på spillet på hvert bord.

elky
45 beslutninger i minuttet er ikke nødvendigt i live-poker.

Hvis du laver 45 beslutninger per minut, er det så stadig poker, eller er det mere som et strategi-spil, hvor det gælder om at klikke så mange gange som muligt?

Det er helt sikkert stadig poker, da du tager poker-beslutninger, men det bliver et mix af begge, da du skal være hurtig, tænke hurtigt, og du bliver nødt til at gå glip af nogle muligheder, da du ikke har den tid, det kræver at tage den optimale beslutning.

Når du spiller mange borde, folder du oftere, da du vil undgå svære beslutninger. Så hellere vente og få dine penge ind i en god situation.

Man kan også sætte farten op på sine beslutninger ved at se på SnG lidt anderledes. For eksempel behøver man ikke at vente på, at blinds er 50/100 for at få sine penge ind. Blinds stiger hurtigt, så du kan ligeså godt få dem ind ved 10/20.

Du blev hurtigt succesfuld, da du skiftede fra Starcraft til poker. Var det et spørgsmål om talent, eller anskuede du poker på en anden måde?

I starten anede jeg ikke rigtigt, hvad jeg lavede. Det var bare en hobby, og jeg smed penge væk.

Chris Moneymaker
Chris Moneymaker fik også ElkY i gang med poker.

Det var i 2003. Jeg boede i USA og var Starcraft-spiller. Jeg hørte om poker fra en anden Starcraft-spiller.

Det var samme år som Chris Moneymakers sejr ved WSOP, og lige pludselig var der en masse, som kom ind i poker.

Jeg spillede i et stykke tid uden at vide, hvad jeg lavede, men efter tre måneder ændrede min hjerne sig.

Jeg begyndte at forbedre mit spil, men det var ikke let. Jeg ville gerne læse noget, men der var ikke så mange bøger om det.

I dag er det fuldstændig anderledes. Der er en masse materiale, der gør det lettere at lære. Omvendt er niveauet så meget højere.

Og du er stadig med på bølgen?

Ja, forhåbentlig (griner). Hvis man tænker over det, så var jeg ikke så god for et par år siden, men jeg vandt mere, end jeg gør nu.

Spillernes indstilling har også ændret sig fuldstændig. I dag ser man 50 procent af spillerne i fitnesscentret om morgenen. For ti år siden var der ingen af dem. Ja, for ti år siden var jeg der heller ikke.

Dengang ville folk hellere være i baren om natten i stedet for at træne om morgenen. Og de drak meget ved bordene.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page