ElkY besejrer Cates i Global Poker League heads-up

GPL Elky vs jungleman

Dan ’Jungleman’ Cates stjal billedet på den første dag med heads-up i Global Poker League, selvom han ikke engang vandt sin match.

Franske Bertrand ’ElkY’ Grospellier besejrede Cates 2-1, og i virkeligheden var det seerne, der var de store vindere, da Cates delte ud af sine tanker undervejs i duellen. Duellerne blev spillet med et webcam, så seerne kunne få indblik i spillernes beslutningsproces.

Blandt andet kom Cates med et par forudsigelser undervejs om modstanderens kort, hvilket skulle vise sig at holde stik.

Her er resultaterne fra onsdagens dueller:

  • Bertrand Grospellier - Daniel Cates 2-1
  • Randy Lew - Sergey Lebedev 3-0
  • Juston Bonomo - Timothy Adams 2-1

Hong Kong Stars i spidsen

Dagen startede med en klar sejr til Randy ’Nanonoko’ Lew fra Hong Kong Stars over Sergey Lebedev fra Moscow Wolverines.

randy lew wsop
Randy 'Nanonoko' Lew

Lebedev spillede ikke dårligt, men han var uheldig i nogle afgørende situationer. Hans hold har sammen med Daniel Cates’ Berlin Bears fået den dårligste start i den europæiske konference.

Konferencen toppes dermed af de ellers undertippede Hong Kong Stars, som efter Randy Lews overbevisende sejr samt Raiden Kans sejr i tirsdags nu har 18 point.

GPL Eurasia

  • 1. Hong Kong Stars - 18 points
  • 2. Paris Aviators - 16 points
  • 3. London Royals - 12 points
  • 4. Rome Emperors - 9 points
  • 5. Moscow Wolverines - 5 points
  • 6. Berlin Bears - 3 points

Duel på højeste niveau

Aftenens højdepunkt var dog dysten mellem ElkY og Jungleman. Franskmanden vandt den første duel, men Cates kom tilbage og vandt det andet heat.

daniel cates wsopc georgia 1
Dan Cates

Cates spillede på virkelig højt niveau, så det virkede til, at han ville vinde, men til slut endte ElkY med at tage sejren.

I aftenens sidste match dystede Rome Emperors’ Timothy Adams mod London Royals’ Justin Bonomo. Det blev også en match på højt niveau, hvor Bonomo snuppede sejren i den afgørende duel, selvom han havde været nede på otte big blinds.

I aften gælder det heads-up i den amerikanske konference. Det starter klokken 19 med følgende program:

  • Olivier Busquet/LA Sunset vs Darren Elias/Sao Paolo Mets
  • Martin Jacobson/Montreal Nationals vs Anton Wigg/San Francisco Rush
  • Tom Marchese/New York Rounders vs Anthony Zinno/Las Vegas Moneymakers

Se Twitch-streamet fra Global Poker League her:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse