2008 Dec 22

Eastgate i clinch med de store kanoner

Af: Martin Harbo

Femte sæson af High Stakes Poker har premiere 1 marts næste år, og her får Peter Eastgate kamp til stregen af nogle af verdens bedste pokerspillere. Tre nye episoder er blevet optaget i løbet af weekenden på Golden Nugget Hotel & Casino i Las Vegas.

Det populære pokershow, High Stakes Poker, har et minimumsbuy-in på $200.000 og her stiller flere af de største navne indenfor pokerverdenen op. De tre episoder er blevet optaget i løbet af weekenden og Eastgate fik fornøjelsen af at møde flere af de skrappe spillere, deriblandt hans modstander i WSOP finalen, russiske Ivan Demidov. Der er kommet 3 afsnit med følgende spillere ud af optagelserne:

  1. Doyle Brunson, Dario Minieri, Phil Laak, Tom "durrrr" Dwan, Eli Elezra, Mike Baxter, Alan Meltzer og David Peat.
  2. Daniel Negreanu, Joe Hachem, Howard Lederer, Patrik Antonius, Antonio Esfandiari, Sam Simon og Nick Cassavetes.
  3. Peter Eastgate, Doyle Brunson, Ivan Demidov, Phil Ivey, Barry Greenstein, David Benyamine og Ilari Sahamies, bedre kendt som "Ziigmund".

Det er den amerikanske tv station GSN som sender afsnittene men mon ikke vi kan se afsnittene kort tid efter offentliggørelsen på nettet.

 

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar