Disse spillere fik deres store gennembrud i 2015

Jonas Palsgard wsop10
Jonas Palsgård Christensen

Se hvilke fem pokerspillere – og en enkelt dansker – der i 2015 gik fra at være relativt ukendte til at blive et hot navn i pokerverdenen.

Pokerstjerner som Daniel Negreanu, Phil Ivey og Antonio Esfandiari er begyndt at se sig over skuldrene. Pressen er kommet på fornavn med dem, og pokerspirer verden over er begyndt at drømme om at blive ligesom dem en dag.

Vi taler om de unge spillere, som benyttede år 2015 til at brage ind på pokerscenen ved at lave en række imponerende resultater.

Hvert år opnår en række spillere deres gennembrud i pokerverdenen, og så må tiden se, om de kan holde stilen eller flyde ude i glemslen.

Her er fem spillere, der har fået deres gennembrud i løbet af året. Til sidst har vi tilføjet en ung dansker, som ikke helt har opnået samme succes som de fem, men som måske kan blive en ligeså stor stjerne som dem med tiden.

Dzmitry Urbanovich (Polen), Gevinster i 2015: $4.033.171

wraptopdzmitryurbanovichept11malta

Dzmitry Urbanovich er årets mest vindende opkomling i pokerverdenen.

I januar i år var det kun få, der kendte polakken med de hviderussiske rødder, selvom han allerede havde vundet for $150.000 i live-turneringer.

Men så gik han helt amok ved EPT Malta, hvor han vandt hele fire turneringer (heriblandt $25.000 Highroller). Urbanovich var brandvarm, og han fortsatte stilen i Monte-Carlo med en andenplads i €100.000  Super High Roller og såmænd også en andenplads i €50.000 Super High Roller i Barcelona.

I alt endte den 20-årige polak med at score gevinster for over $4 millioner dollar – over 27 millioner kroner!

Anthony Zinno (USA), Gevinster i 2015: $3.778.904

Anthony Zinno5

Anthony Zinno er midt i 30’erne og har spillet live-turneringer i mange år. Men det var først i 2015, at han for alvor fik succes – og det skete på mindre end en måned.

Den 13. marts vandt han WPT Fallsview Classic, og to uger senere fulgte han op med sejr i LA Poker Classic. Yderligere to uger senere snuppede han også WPT Bay 101 Shooting Stars.

Ved WSOP var han også stærkt kørende med fem finaleborde, inklusiv en sejr i $25k PLO High Roller og et cash i $111.111 One Drop.
Zinno slutter året som nummer to på GPIs rangliste kun overgået af Byron Kaverman.

Fedor Holz (Tyskland), Gevinster i 2015: $3.492.369

Fedor Holz4

Gennembruddet i pokerverdenen fik Fedor Holz faktisk sidste år, da han vandt WCOOP Main Event og $1,3 millioner under nicket ’CrownUpGuy’.

I 2015 fokuserede han på live-poker, og det var med mindst ligeså stor succes. Ved EPT Grand Final i Monte-Carlo kom de første store gevinster, da han kom på finalebordene i begge Super High Rollers, og ved WSOP i Las Vegas blev det til et finalebord og et dybt løb i Main Event.

Som prikken over i’et fik han en stor julegave, da han vandt $100k Alpha8 i Las Vegas til over $1,5 millioner.

Byron Kaverman (USA), Gevinster i 2015: $3.481.463

Byron Kaverman2013 WSOP Europe

AmerikanskeByron Kaverman har længe hørt til blandt de bedste spillere i verden, men i 2015 fik han for alvor slået sit navn fast.

Alle hans resultater i år har vi ikke plads til, men blandt de mest bemærkelsesværdige var sejre ved WSOP i 6-Max No-Limit Hold’em til over $650.000 samt EPT Malta €10k High Roller.

De mange resultater sikrede ham førstepladsen på Global Poker Index’ rangliste, der regnes som den officielle rangliste over pokerspillere.

Rainer Kempe (Tyskland), Gevinster i 2015: $1.557.923

rainerkempe

Tyske Rainer Kempe er et interessant navn, som er værd at holde øje med i fremtiden. Inden 2015 havde han kun cashet i mindre turneringer, men i år fik han virkelig vist lovende takter.

Det startede med en andenplads ved en Aussie Millions-turnering i januar, og senere på året opnåede han så en imponerende bedrift med finaleborde ved to EPT-turneringer i træk.

I både Barcelona og Malta blev det til en femteplads.

Han cashede 13 gange i år, hvor det i ni tilfælde blev til et finalebord, og året blev sluttet af med en sejr i €25k High Roller ved EPT Prag. Fortsætter han på den måde, bliver der mange flere sejre i 2016.

Jonas Palsgård Christensen (Danmark), Gevinster i 2015: $94.760

Skal man pege på en dansk spiller, som fik sit gennembrud i 2015, kan man ikke komme udenom sjællandske Jonas Palsgård.

Han fik for alvor interesse poker sidste år efter at have set Jason Somerville på Twitch, og i år fik han lov til at møde idolet selv i forbindelse med WSOP i Las Vegas. Her blev det også til et finalebord i en Shootout-turnering, hvor han endda var chipleader inden finaledagen. Det blev fulgt op med et dybt løb i EPT Barcelona.

Det nok mest imponerende ved Jonas Palsgårds år er dog nok, at han samtidig har skabt et meget populært Twitch-stream. Hele 28.000 views og 3.500 følgere er han oppe på, og måske kan han overgå idolet Somerville en dag.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page