Devilfish blinkede tilbage til Ken Lennaárd

Dave devilfish ulliott
Livet er mere end øjnene ser.

Pokerbloggeren Ken Lennaárd fortæller om sine oplevelser med pokerlegenden Dave ’Devilfish’ Ulliott, der har betydet meget for pokerspillere i alle aldre.

Dave ’Devilfish’ Ulliott sov tidligere på ugen ind i sit hjem i England. Han er en af de pokerspillere, som har sat størst aftryk på den internationale pokerscene de seneste 20 år med sin store personlighed.

En af de mange pokerspillere, som Devilfish har kendt gennem årene, er svenske Ken Lennaárd, som har sin egen blog på PokerListings.com.

Vi bringer her hans glimrende blogindlæg om Devilfish, hvor han fortæller om sine oplevelser med den engelske pokerlegende.

Du kan læse den oprindelige version på engelsk her.

---

Af Ken Lennaárd

Devilfish er flyttet videre til bedre spil.

Kræften vandt i mandags den sidste hånd mod Devilfish og hans familie.

ken lennaard 31883
Ken Lennaárd

Han efterlader sig en kone, otte børn og 61 år med Rock and Roll.

Jeg vil tage disse guldkorn fra hans sidste interview:

”Jeg elsker min familie. Livet handler kun om familie, resten betyder ikke noget. Du får et par venner, som kommer ind i dit liv og bliver der, men generelt er livet om familie.”

Dave ’Devilfish’ Ulliott fik en dårlig starthånd i det nordlige England, hvor hans barndomshjem var så lille, at de ”måtte male møblerne på væggen”.

Ligesom andre dynamiske personligheder tog det lidt tid at blive voksen.

Devilfish brød pengeskabe op (en del), var i nogle slåskampe (mange) og sad inde (kun to gange), inden han fandt poker.

Hans succes gjorde ham uvelkommen i hjembyen. Han fik forbud mod at komme i spillebuler, bookmakere og huse med pæne piger.

Resten er historie. En meget underholdende historei. Du kan læse den i bogen ”Devilfish: The Life and Times of a Poker Legend”.

"My my, hey hey, it's better to burn out than to fade away"

Definitionen på en Devilfish

I 90’erne havde vi europæere ikke de amerikanske spilleres respekt. De prøvede altid at skræmme os og få os til at føle usikre ved pokerbordet.

Vi måtte slås for det og for vores plads ved bordene. Ingen gjorde det bedre end Devilfish.

Han kunne spille og snakke de bedste af dem af bordet. Faktisk dem alle sammen.

For at blive optaget i pokerens Hall of Fame skal du have spillet mod de bedste, spillet de højeste stakes, været god og opnået dine modstanderes respekt gennem årene.

david ulliott and james woods 2008
Ulliott kunne snakke de bedste af bordet, her skuespilleren James Woods.

Ja, det er definitionen på Devilfish og hans karriere.

Doyle Brunson foreslog efter hans død, at han skulle få sin hædre og plads i historien, og det gør han.

At Devilfish kommer i Hall of Fame er kun et spørgsmål om måneder og formaliteter.

Han indsamlede gevinster for $6 millioner i turneringer. Han vandt en WSOP-bracelet, men også tre andenpladser og tredjepladser.

Når han blev slået ud, gik han altid direkte videre til de højeste cashgames. Det var altid PLO, og det var hans favoritspil.

Min favorit

Mit første WSOP var i 1997. Jeg heppede på europæerne, og Ulliott vandt en bracelet i Pot-Limit Hold’em.

Med et tilnavn som Devilfish og et udseende som hans, blev han hurtigt en favorit for mig.

Senere blev vi venner. Men det er en anden historie. Dem vil jeg fortælle senere.

En blog om den største personlighed på den europæiske scene er ikke nok. Ikke fucking not.

PokerListings bringer normalt ikke mange bandeord, men hvordan fuck skal jeg skrive en artikel om fucking Devilfish uden at skrive f-ordet?

Jeg er sikker på, at Devilfish er enig med mig i, at dette er fucking umuligt. Han vil nok sige noget i denne retning:

 “Tell those fucking cunts that’s fucking bollocks mate.”

Et af mine bedste minder om Devilfish er, at hver gang han blev tre-bettet, når han havde position i PLO.

Så sagde han, at fyren var en idiot, forstod ikke spillet, og nu blev han smadret.

Et midtpunkt

Faktisk er mit bedste minde hans one-liners i verdensklasse. Som i Late Night Poker, hvor turneringsdirektøren bad ham om ikke at bande foran dealeren.

- Men jeg bandede OVER dealeren”, svarede han.

David
Find den smukkeste piger, så finder du Devilfish.

Devilfish vandt den første TV-transmitterede pokerturnering i verden. Han blev hurtigt en favorit med hans attitude og spillestil.

Han var en stor årsag til pokerboomet i Storbritannien.

Devilfish var altid i midtpunktet, uanset om det var ved pokerbordet eller væk fra det.

Når du kom ind i en bar, hvor pokerspillerne hang ud, så kunne du altid finde ham i færd med at lede efter den flotteste pige.

Han stod altid foran hende. Eller alternativt kunne du finde den flotteste pige, for hun stod sammen med ham, hvis det var dit formål.

Mit formål var at snakke med Devilfish. Jeg elskede at høre hans historier og one-liners. Han elskede det også, indtil han fandt en guitar eller et klaver, for det elskede han endnu mere.

Sang hele natten og morgenen

Pubsene lukker tidligt i London. Efter et spil på The Vic tog vi ofte på The Metropole, hvor hotel-baren var åben hele natten.

Irerne fik Guinness. Svenskerne fik Guinness. Og Devilfish fik klaveret.

Irerne drak, svenskerne drak, og Devilfish sang, hele natten – det var natten. Og morgenen.

Mit bedste minde er Devilfish med sine runde solbriller på næsetippen, og hvordan han blinkede til mig.

Mit bedste minde er også… Ved du hvad, der er så mange minder, og de er alle gode, da Devilfish havde en så stor personlighed.

Selv når han kun havde 10 big blinds tilbage, prøvede han at styre bordet, og det gjorde han. Men mest af alt underholdt han altid.

David
Livet var aldrig kedeligt med Dave Ulliott i huset.

Ekstraordinære liv giver ekstraordinære personer. Ekstraordinære personer lever ekstraordinære liv.

Kongen er død men ikke glemt, sådan er historien om Dave Ulliott. Det er bedre at brænde ud end at ruste op.

Det kunne han have fortalt dig, og det gjorde han altid.

Fortryd aldrig dumme ting

Han sagde altid, at jeg skulle komme til Hull en dag, og så ville han vise mig en ”grand old time”. Jeg vidste, at det ville han leve op til.

Jeg ville gerne. Jeg planlagde. Men jeg gjorde det aldrig. Nu er det for sent.

Man skal aldrig fortryde de dumme ting, man har lavet. Man skal se dem som oplevelser man lærer af, både i poker og i livet.

Man skal fortryde de ting, man aldrig gjorde, for det vil man på et tidspunkt. Og bør.

Devilfish fortrød aldrig, da han altid gjorde noget.

Der er mere til historien, end man ser. Hey hey, my my, Rock and roll can never die.

Jeg skænkede mig en whiskey, da jeg hørte de forfærdelige nyheder. Jeg gik ud på terrassen og så op på stjernerne i den mørke nattehimmel. Jeg løftede mit glas og skålte for ham.

Devilfish blinkede tilbage.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse