Har du ikke lært endnu, hvordan man sætter sin modstander på en range? Så lær det her og se, hvordan det kan gøre dig til en meget bedre pokerspiller.
Hvordan sætter du en modstander på en hånd? Og hvordan lærer du at lave et soul read?
I denne artikel vil PokerOlymps Arved Klöhn vise dig hvordan: Du skal nemlig ikke gøre det!
I stedet besvarer han et andet vigtigt spørgsmål:
Hvad er en ”range” i poker, og hvordan kan du bruge ranges i dit spil.
Et soul read er ren Hollywood
Du har nok set filmen Rounders. Det er en god film. Og hvis du ikke har set den, så kom i gang.
Der er en berømt scene i filmen, hvor hovedpersonen Michael (Matt Damon) afbryder sin professors homegame for at aflevere nogle papirer.
Bare ved at se spillernes ansigtsudtryk kan han sige, hvad de sidder med. Se scenen her.
Michael er et naturtalent til poker, og Teddy KGB kan ikke stoppe hans march mod toppen.
Og det er præcist, hvad pokerhajer og professionelle spillere gør til dagligt, ikke? At læse de andre spilleres sjæl, også kaldet et soul read. Det er deres talent.
Men sådan hænger det ikke sammen.
Rounders er en fantastisk film, men det er bare fiktion. Den måde, som helten formår at læse sine modstandere, er ren fiktion.
Der er ingen pokerspillere, der præcist kan læse, hvad deres modstandere sidder med. Og at forsøge på det er oftest nytteløst og skadeligt for dit spil. Lad os se på et par simple eksempler, hvor man kan se, at et soul read ikke fungerer i virkeligheden.
Sådan skal du ikke læse modstanderen
Vi spiller $1/$2 Texas Hold’em, og du har et par i tiere (hjerter og spar) i mellemposition. Efter nogle folds åbner vi med et raise til $6. Kun spilleren på knappen kalder, og der er nu $15 i potten. Floppet:
8
8
7
7
2
2
Vi er den første til at agere, og vi better $12 med vores fine overpar. Vores modstander raiser til $40, og vi sidder nu tilbage med $182. Hvad gør vi nu?
Dette er faktisk en svær situation. Vi har en god, men ikke fremragende hånd, og der er mange kort på turn, som vi ikke vil se (endnu en klør eller en knægt eller højere).
Vi vil heller ikke bluffes af hånden, og vi vil heller ikke tabe vores stack, hvis vores modstander har noget bedre. Så lad os prøve at gætte på, hvad modstanderen har. Her er et par overvejelser, vi kan gøre:
- Vores modstander er meget tight, så han har helt sikkert et set og vi bliver slået
- Vores modstander er meget aggressiv, og han har helt sikkert kun et flush draw
- Vores modstander er en fisk, og han har helt sikkert kun top-par
- Vores modstander er en maniac, og han har helt sikkert kun Es-lav og prøver at skræmme os af potten
Alt det lyder meget rimeligt og fornuftigt, hvis du kender din modstander rigtig godt. Men faktisk er det dårligt, selv hvis du kender din modstander ud og ind.
Sæt ham på alle tænkelige hænder med det samme
Så hvad er der galt med disse overvejelser? Problemet er, at vi prøver på at sætte vores modstander på en enkelt hånd.
Ja, han sidder kun med en bestem hånd. Men lige nu ved vi ikke, hvilken hånd han har.
Så hvorfor skal vi tro, at vi har en magisk evne til at læse vores modstander? Det kan vi ikke ikke, og det skal vi ikke!
Vi har næsten aldrig informationer nok til at kende vores modstanders kort, og der er stor chance for, at vi er helt forkert på den.
Det vil se ret dumt ud (og samtidig blive ret dyrt), hvis vi var sikre på, at han sidder med et flush draw, når han i virkeligheden dominerer os med et set.
Så hvad skal vi gøre i stedet for at sætte vores modstander på en bestem hånd? Det er ret simpelt. Vi starter med at sætte ham på alle mulige hænder.
Det lyder ret dumt, men faktisk er det mere fornuftigt og holdbart end at prøve at sætte ham på en enkelt hånd. Vi forklarer her hvordan og hvorfor.
Brug din logiske sans
Lad os tage eksemplet fra før og bruge logikken til at gætte på, hvad din modstander sidder med. Men inden hans første handling ved vi ikke noget om hans hånd, og dermed kan alle starthænder være mulige.
Der 1.226 mulige starthænder i Texas Hold’em. Men da vi sidder med en af dem selv, er der altså kun 1.225 mulige hænder tilbage for vores modstander. Så inden hans første træk ved vi, at han kunne have en hvilken som helst af disse.
Der er ret mange kombinationer at overveje, men heldigvis kan vi fjerne mange af dem (faktisk de fleste) efter vores modstanders første træk.
Har du lyst til at prøve online poker freerolls? Find de bedste gratis poker sider her!
Hans første træk var at kalde vores raise pre-flop. Lad os nu overveje hvilke hænder, han kunne finde på at gøre det med.
For at gøre det simpelt siger vi, at han er en almindelig spiller, som ikke lige pludselig prøver på noget helt vildt. Dermed kan vi fjerne et stort antal hænder.
Han vil ikke kalde et pre-flop raise med en hånd som 7-2 eller 10-3. Han har højst sandsynligt en af følgende hænder: et par, to høje kort eller nogle mellemstore connectede kort i samme kulør.
Han har nok ikke et stort par, da han i så fald nok ville have re-raiset med f.eks. esserne.
Efter floppet
Nu ved vi lidt mere om vores modstanders hånd. Hans træk på floppet fortæller os dog endnu mere.
Han re-raisede og truer dermed med at gå all-in, hvis det skal være. Lad os se på de mulige hænder, som han kan finde på at raise med.
- Et set (88, 77 eller 22)
- To par (8-7 suited – alle andre lave par-variationer ville han have foldet pre-flop)
- Et overpar (99, TT, JJ – han ville have re-raiset med QQ eller bedre preflop)
- Et flush draw
- Et straight draw (T9 eller 65 suited)
- Et rent bluff
Med andre hænder ville han enten have kaldt vores bet (for eksempel med 98 for top par) eller foldet (med alle hans høje kort uden et flush draw).
Afhængigt af hvad vi ved om vores modstander, kan vi dermed indsnævre hans range endnu mere. For en almindelig spiller kan vi faktisk eliminere muligheden for et rent bluff – her vil der være andre mere oplagte muligheder for at bluffe.
Vi har fundet en range!
Hermed har vi lavet en oversigt over vores modstanders range. Nu skal vi bare prøve at finde på et træk, der passer til hans range.
Her kan vi foretage nogle udregninger for at se, hvordan vores par i tiere klarer sig mod andre hænder i vores modstanders range efter floppet:
| Modstanderens mulige hånd | Antal mulige kombinationer | Vores sandsynlighed for at vinde |
| Set | 9 | 12% |
| To-Par | 3 | 29% |
| Over-par (99) | 6 | 88% |
| Over-par (TT) | 1 | 50% (Split Pot) |
| Overpar (JJ) | 6 | 10% |
| Flush Draw | ~20 | 50% |
| Straight Draw | 4 | 60% |
Denne tabel viser en komplet oversigt over vores modstanders range i denne situation og sandsynligheden for at vinde i hvert tilfælde. Tabellen kan dermed hjælpe os til at finde det bedste træk til at vinde hånden.
Vi kan se med det samme, at vi enten er langt bagude (mod sets, to-par eller knægte, eller nogenlunde lige mod et flush eller straight draw. Faktisk er det kun mod niere, at vi er favorit.
Dermed er det faktisk ret let for os at lave det bedste træk. Vi bliver nødt til at folde vores over-par. Vi behøver ikke præcist at vide, hvilken hånd vores modstander sidder med.
Det er nok at vide, at der er nok hænder i hans range til at slå os, og vi kun kan slå få af dem. Selv mod draws (der er semi-bluffs på floppet) er vi kun lige foran.
Derfor er det vigtigt at bruge ranges
I dette eksempel brugte vi meget tid på at sætte vores modstander på en range.
Er dette virkelig så vigtigt at bruge så meget tid for at blive en god pokerspiller?
Ja, det er vigtigt! Du bør øve dig på at sætte din modstander på en range så snart som muligt og træne det. Det vil virkelig hjælpe dig i dit spil.
Vi kan gå tilbage til det første eksempel, hvor vi prøvede at gætte præcist, hvad modstanderen sidder med.
Hvis vi satte vores modstander på en smal range (f.eks. et mindre over-par), ville vi investere vores penge. Men hvis vi satte vores modstander på en bred range (f.eks. et set), bør vi ikke kalde hans bet.
Så hvis vores gæt er forkert, sker katastrofen. En lille fejl i vores vurdering kan få alvorlige konsekvenser.
Når man laver ranges, så gælder dette ikke. Selvom vi ikke er 100% præcise i vores range, vil vi aldrig være helt forkert på den. At glemme nogle mulige hænder eller inkludere urealistiske af slagsen ændrer ikke så meget på den samlede sandsynlighed.
Måske vil den være 5% fra, men generelt vil vores træk ikke blive anderledes, hvis vi laver nogle fejl i at lave en range. Små fejl vil ikke føre til store katastrofer.
Ved at tænke over ranges prøver du at finde ud af, hvordan du i gennemsnit vil klare dig mod din modstander. Når det ser godt ud for dig, skal du investere flere penge. Og når du ikke er favorit, skal du ikke forsøge at lægge flere penge i potten.
Det er ret enkelt og simpelt. Og derfor tænker pokerhajerne alle sammen i ranges. Det bør du også gøre!
Er det ikke for kompliceret at foretage udregningerne, når man spiller?
Det siger sig selv, at du ikke kan gå gennem denne tankeproces i hver hånd.
Men gode pokerspillere er ret gode til lynhurtigt at vurdere en modstanders range og lave en hurtig hovedregning på, hvad sandsynligheden er for at vinde.
At øve dette er vigtigt for at få det ind på lystavlen – specielt når man ikke spiller poker. Du vil kunne lave nogle hurtige hovedregninger og dermed lave en nogenlunde præcis vurdering, hvilket er nok til at lave den rigtige beslutning.
Her er nogle tips til, hvordan du bliver bedre til at lave ranges:
- Du behøver ikke at tage alle mulige hænder i betragtning. Det er ofte nok at vide, hvor mange hænder du er favorit imod, hvor mange du er domineret af, og hvor mange det er 50/50.
- Du behøver ikke at kende de præcise sandsynligheder. Store tal er nok.
- Ranges er normalt ret robuste. Så selv hvis du laver nogle fejl, når du prøver at sætte en modstander på en range, vil det ofte ikke ændre resultatet så meget.
- Ranges kan bruges til næste alle beslutninger i pokerhænder. For eksempel bluffs: Hvis du vurderer, at 60% af din modstanders range ikke kan kalde et stort bet (måske fordi han er gået glip af mange draws i hans range), kan et bluff godt betale sig.
- Ranges kræver hårdt arbejde. De bedste spillere bruger meget tid på at træne i at vurdere rangeres og procenter, så de ikke behøver at tænke længe over det ved bordene.
Vær den professionelle!
Evnen til hurtigt og præcist sætte sin modstander på en range er en af kendetegnene ved professionelle pokerspillere – altså ikke at kunne lave soul reads som i filmene.
Når man ser en spiller lave utrolige kald eller fold på TV og kommentatorerne går helt amok over et soul read, så har du enten set en prof, der er enormt god til at sætte sin modstander på en range eller en meget heldig spiller.
Det ser ens ud, men den gode spiller vil tage den rigtige beslutning langt oftere end ham den heldige.
Du skal være ham den proffe og lære, hvordan man tænker i ranges!
