Den store $40K starter i dag

Doyle Brunson
Big Poppa håber på det 11. armbånd

Den 40. World Series of Poker begynder rigtigt i dag med en stort anlagt $40,000 No Limit Hold´em event.

Turneringen er speciel og er tænkt som en fejring af den 40. årlige WSOP. Det skulle gøres med stor stil, og det må man sige en $40k turnering bidrager til.

"Turneringen blev kun lavet med tanke på dette ene år og vi forventer feltet ser ud nogenlunde som i $50k H.O.R.S.E. eventen: store navne, hovedsageligt professionelle, men en event publikum og pokerspillere alle har lyst til at følge," siger Seth Palansky, Harrah´s Sports and Entertainment Director.

Det bliver også en turnering, hvor spillerne har rigeligt chips mellem hænderne. Alle starter med fantastiske 120,000 chips og der spilles med en særdeles langsom struktur. Det skulle gerne åbne op for noget fantastisk pokerspil, og det er måske også derfor ESPN har valgt denne turnering, som en af de fire de filmer i år.

Af danske deltagere ved denne event, skal vi nok kun regne med den regerende verdensmester Peter Eastgate. Det ser desværre ikke ud til Gus Hansen stiller til start og med mindre nogen danske lykkefugle har kvalificeret sig via en satellit, så må vi sætte vores lid til Isser.

Han skal nok forvente at få kam til sit hår, da det meste af pokereliten sikkert stiller op til denne turnering. I hvert fald har flere af de store bebudet deres entre.

Phil Hellmuth
The Pokerbrat vil gerne vinde

"Jeg ved ikke hvor mange spillere, der vil være, men der er kun et armbånd på spil. Er det en speciel turnering? Ja, så jeg vil rigtigt gerne vinde den," siger Phil Hellmuth.

Også en af de mest succesrige turneringsspillere de sidste par år dukker op og er klar til at gå hele vejen. "Jeg ser helt sikkert frem til denne $40k event. Jeg elsker langsomme, dybe strukturer. De giver mig lov til at udvikle mit spil og mere tid til at vælge de rigtige spots," forklarer Bertrand Grospellier.

Det er endnu ikke klart, hvor mange deltagere denne event får. Der har da også været kritik af, at den overhovedet er på programmet, da den måske tager fokus fra Main Event. Til det siger Palansky," Der har været store overvejelser omkring denne turnering, da vi ikke ønskede, den skulle misfortolkes som den nye Main Event. Main Event vil altid være ´the granddaddy of the WSOP´."

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse