Den sejeste fyr ved EPT Grand Final Main Event

jonathan odogwu 4
Jonathan Odogwu

Jonathan Odogwu var det mest underholdende indslag ved dag 2 ved EPT Grand Final. Han vandt sig adgang til turneringen via en freeroll.

Mens de tilbageværende danskere slukørede forlod Main Event på dag 2 ved EPT Grand Final, så var der højt humør på et bord tæt ved den store scene.

Her sad engelske Jonathan Odogwu ved et bord, som også talte sidste års vinder Steve O’Dwyer og den tidligere EPT-vinder Davidi Kitai.

Odogwu er meget levende, snakkesalig og har et par tricks i ærmet. Og så er han samtidig med i Grand Final på den ultimative freeroll.

Når man er vant til at se pokerborde, hvor de fleste har solbriller på og ser ud som om, at de er til en begravelse, så er det forfriskende at møde Jonathan Odogwu.

Han underholder bordet med kommentarer og anekdoter, og han gør det på en måde, så der er ingen, som bliver sur på ham.

Og når der er pause i Main Event, tager han sine krykker og humper ud af salen.

- Jeg ødelagde min akillessene ved at spille badminton. Jeg har trænet EPT ved at spille badminton og svømme, fortæller Jonathan Odogwu.

Hvordan kan man træne til en EPT ved at spille badminton og svømme, spurgte PokerListings undrende.

- Fordi jeg er svømmer og badmintonspiller, lød det rappe svar fra englænderen…

Fik cigar af modstander

Ikke overraskende er hans spillestil også lidt utraditionel. Det viste en hånd på dag 2, hvor en modstander med en short stack gik all-in foran ham.

jonathan odogwu 5

Inden Odogwu checkede sine kort, annoncerede han, at han ville kalde, hvis et kort var højere end en toer.

Ikke overraskende var det tilfældet, og han endte all-in med K-J mod J-J. Der kom en konge på turn, og dermed var det slut for modstanderen.

- Jeg ville bare vise, at jeg kan kalde med en masse hænder. Selvfølgelig ville jeg ikke have kaldt ham med en hånd som A-2.

Odogwus far var diplomat fra Nigeria, men han er vokset op i London.

- Jeg er en cockney, siger han med et stort smil.

Ved sin stack ligger der en cigar og en kortbeskytter med tallet 50 på. Hvad betyder de?

- Ham på sæde 4 havde en rigtig flot cigar, og da jeg nævnte det, så gav han en til mig. Jeg ryger den, når jeg får mere tid.

vickycorensanremo stoddart
Glad for Vicky Coren

Vicky bringer mig held!

Kortbeskytteren fik han i forbindelse med Victoria Casinos 50-års fødselsdag. Han er nemlig regular på £1/£1-bordene på The Vic:

- For resten, jeg spillede den dag, hvor Vicky Coren vandt i Sanremo. Hun ringede og bestilte gratis champagne til alle i casinoet. Jeg var nede på det tidspunkt, men så vandt jeg mine penge tilbage, så Vicky bringer mig held, forklarer Jonathan Odogwu.

Men hvordan kom en low stakes-spiller som ham til at spille EPT Grand Final?

- Ved du hvad, jeg kom hertil for det absolutte minimum. Ved du hvor meget det er?

- Ingenting?

- Præcis. Jeg vandt en online steps freeroll mod ca. 15.000 spillere på PokerStars. Her er der kun et par hundrede spillere, så det må være lettere at vinde her, ikke, spørger han med et stort smil

- Men nu er jeg her, så jeg spiller for at vinde. Du kan ikke vinde, hvis du er skræmt, slutter englænderen.

Herefter ”limper” han ud af salen, men i hans tilfælde, så skal man ikke tage det bogstaveligt.

Jonathan Odogwu spillede sig videre til dag 3 af Main Event og sidder med 62.700 chips.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse