Den første PokerStars Championship starter i dag

Optimized NWM PokerStarsChamp2

Det er blevet en årlig tradition, at pokerspillere fra hele verden mødes i starten af januar på Bahamas til en stor pokerfestival.

Det sker også i år, dog er navnet lidt anderledes.

Det, som tidligere var kendt som PokerStars Caribbean Adventure og var en del af European Poker Tour, bliver i år til PokerStars Championship Bahamas.

Serien starter i dag i Atlantis Resort & Casino, hvor der skal spilles 90 turneringer over ni dage startende med den store $100k Super High Roller.

Inden røgen letter den 14 januar vil millioner af dollars blive uddelt, og den første PokerStars Championship Main Event-vinder vil blive kronet.

Hvad er nyt?

Kigger man på programmet for PokerStars Championship Bahamas vil man ikke finde mange nye ting. Der er fortsat en lang række turneringer med forskellige varianter tilsat cashgames og udenomsaktiviteter.

PCA Main Trophy
PCA-trofæet er fortid.

Her er nogle af højdepunkterne:

  • PokerStars Open: 10-12. januar, 2017 - $220
  • PokerStars Cup:  12-14. januar, 2017 - $440
  • PokerStars National Championship:  7-9. januar, 2017 - $2.200
  • PokerStars Championship Main Event: 8-14. januar, 2017 - $5.000
  • PokerStars Championship High Roller: 12-14. januar, 2017 - $25.750
  • PokerStars Championship Super High Roller: 6-8. januar, 2017 - $100.000

Der er dog også et par få nye ting at se frem til i Bahamas. Der er blandt andet en spillerlounge, en Q&A-session med proerne, Virtual Reality-stationer, og en 360 graders video message station.

For de aktive er der også en basketballturnering og selvfølgelig en spillerfest.

Livestreaming fra turneringen starter på dag 2 af Main Event den 10. januar, og du kan følge det på vores side her.

Bill Perkins inviterer 21 spillere

Mindst 250 onlinespillere fra 40 forskellige lande har vundet sig adgang til Main Event, og derudover kommer 21 spillere til at deltage takket være rigmanden Bill Perkins.

Den karismatiske amerikaner besluttede sig for at give pakker til Bahamas til følgere af hans stream på Twitch tilbage i december.

bill perkins 2
Bill Perkins er klar!

En af disse spillere var 27-årige Dan Jones fra Storbriannien, som sidste år vandt adgang til EPT Barcelona og fik en stor oplevelse.

Perkins udvalgte Jones efter en konkurrence, hvor han havde taget sin kærestes bikini på og taget et billede af det…

Jo, der skal nok komme flere gode historier fra Bahamas á la sidste år, hvor Perkins væddede med Antonio Esfandiari om, at han ikke kunne bevæge sig rundt kun ved hjælp af lunges i 48 timer. Esfandiari endte med at blive diskvalificeret fra Main Event for at have tisset i en flaske.

PokerListings er med på railen i Bahamas fra på lørdag, så følg med her på sitet for opdateringer fra PokerStars Championship Bahamas.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse