Deltog i forkert turnering – vandt $116k for andenplads

Scott Farnsworth
Scott Farnsworth viste sig som meget lærenem.

Scott Farnsworth havde ikke set, at der blev spillet Fixed Limit i event 22, men han endte med en flot andenplads. Årets første danske cash kom i samme turnering.

I nat lykkedes det for Danny Le at vinde sin første WSOP-bracelet, da han sejrede i event #22, $1.500 Fixed Limit Hold’em. Det gav $188.815 til amerikaneren med de vietnamesiske rødder.

Turneringen bød samtidig på det første danske cash, idet Lars Kølbæk fik en 29. plads ud af de 665 spillere. Den placering gav $4.328, som nok vil blive brugt til buy-ins i øvrige turneringer.

Fixed Limit Hold’em var tidligere en meget populær variant, og da Chris Moneymaker vandt i 2003, var Limit-turneringerne faktisk mere populære. Kort sagt er der i Fixed Limit kun to forskellige indsatsstørrelser: Et small-bet i de første indsatsrunder og så senere et big bet afhængig af blindsniveauet.

Varianten er dog stadig ganske populær i det amerikanske, og faktisk var alle deltagere på finalebordet på nær den tidligere bracelet-vinder Tyler Bonkowski (Canada) fra USA.

Måtte lære reglerne på dag 1

Danny Le kom ind til finaledagen som chipleader blandt de sidste 15 spillere, og den føring holdt han ved. Han kom heads-up mod Scott Farnsworth med en chiplead på 3 til 1, og den duel kom ikke til at vare længe.

Danny Le WSOP
Danny Le kunne ikke fatte, at han havde vundet en bracelet.

Le vandt hurtigt en kæmpe pot, da han ramte nut-flush, og kort efter gjorde han det af med sin modstander – endda med en 7-2-hånd!

På et board med J-5-2-8-2 gik Scott Farnsworth all-in med J-6, men Le havde et let kald, da han havde ramt trips med 7 2.

Dagens sjove historie var dog Scott Farnsworth, der fik $116.663 for andenpladsen. Han indrømmede nemlig bagefter, at han var kommet til at melde sig turneringen ved en fejl, da han troede der blev spillet No-Limit!

Han opdagede først, at der blev spillet Fixed Limit, efter han havde sat sig, men et lynkursus i reglerne for indsatserne hjalp ham.

Danny Le var dog den lykkeligste over karrierens største pokergevinst og første bracelet:

- Jeg har endelig en bracelet. Jeg har ikke fattet det endnu, sagde den glade Danny Le.

Sådan endte finalebordet:

1. Danny Le - $188.815
2. Scott Farnsworth - $116.663
3. Tyler Bonkowski - $80.706
4. Dave Tobin - $56.740
5. Dale Eberle - $40.550
6. Dustin Bush - $29.466
7. Andrew Beversdorf - $21.778
8. Daniel Huseman - $16.376
9. Esmeralda Villafuerte - $12.532

29. Lars Kølbæk - $4.328

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse