’deathNtaxes2’ vinder kvart million i WCOOP

WCOOP 2016

De danske onlinehajer manglede lige det sidste skrub for at komme helt med frem i toppen ved de indledende øvelser i World Championship of Online Poker, WCOOP.

Årets største turneringsserie startede søndag, og her kvalificerede blandt andet Simon ’ministerborg’ Ravnsbæk og Christian ’CMoosepower’ Elgstrøm sig til finaledagen i de første events.

Mandagens bedste danske resultat kom dog i en event, der kun blev spillet over en dag. Det var i event #7,  $700 Progressive Knock-Out, hvor en ukendt dansk spiller, ’deathNtaxes2’, fik en fornem 6. plads.

Det gav spilleren $17.232,35, men dertil skal lægges hele $23.339,07 i bounties. Dermed kommer gevinsten op på over $40k, altså over 250.000 danske kroner.

Danskeren røg ud efter lidt af et set-up, hvor to spillere kom all-in med tiere og konger, mens ’deathNtaxes2’ havde damer. Her vandt tierne for en gangs skyld, og danskeren bustede sammen med spilleren med kongerne.

Sådan endte finalebordet:

1. CalmRevolver (Rusland) $89,677.03 + $37,058.29
2. relmat (Canada) $64,477.60 + $3,678.26
3. OMGitshunt (Hviderusland) $46,359.97 + $6,561.62
4. 1BigAceHole (Australien) $33,333.17 + $19,342.93
5. fviana (Brasilien) $23,966.81 + $6,182.36
6. deathNtaxes2 (Danmark) $17,232.35 + $23,339.07
7. Lavrik-mastr (Kazakhstan) $12,390.19 + $4,187.39
8. TheFan83 (Østrig) $8,908.64 + $14,288.29

Dansk anden- og tredjeplads i Mini-WCOOP

Blandt spillerne, der havde brugt to dage på turneringen, fik ’Jankis006’ mest ud af det.

simonravnsbaekwptprague
Simon Ravnsbæk

Han snuppede niendepladsen i WCOOP event #2, $215 No-Limit Hold’em 6-Max, der gav en gevinst på $14.643. Turneringen havde deltagelse af 6.771 spillere.

I Mini-WCOOP-udgaven af turnering var det til gengæld uhyre tæt på at blive dansk sejr. To danskere, ’mvjvoss’ og ’oOobovverOo’, var oppe mod en spiller fra Litauen om sejren, men det endte med at blive litaueren, som sejrede.

De to danskere fik til gengæld henholdsvis $3.200 og $2.097 tilbage for deres investering på bare $2.20.

I den store $1.050 No-Limit Hold’em Marathon-turnering, der spilles over fire dage, var der dog ikke meget at juble over. Her lykkedes det ikke for nogen danskere at klare sig videre til dag 3 blandt de 111 sidste.

Simon ’ministerborg’ Ravnsbæk var tættest på men faldt som nummer 116, hvilket giver en gevinst på $3.453.00 for to dages arbejde.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page