De store online poker-rekordforsøg del 2: Jesus fra 0 til $10.000

chris ferguson3
Chris Ferguson

I anden del af vores serie om rekordforsøg ser vi tilbage på dengang, hvor Chris ’Jesus’ Ferguson forsøgte at skabe en formue uden at bruge sine egne penge. Og nej, vi tænker ikke på Full Tilt Poker her!

Rekorden: Spil $0 op til $10.000
Dato: Marts 2006 til september 2007
Rekordholder: Chris Ferguson

Inden Chris Ferguson faldt i unåde i forbindelse med Full Tilt Poker-skandalen, var han meget anerkendt for sin sejr ved WSOP Main Event i 2000.

Han var meget interesseret i spilteori, og han ville bevise overfor ham selv og pokersamfundet, at det var muligt at følge strenge krav til bankrollen og bygge en bankroll på $10.000 op helt fra bunden.

Det var en udfordring, som inspirerede en hel generation af online-spillere. Og det var heller ikke let, specielt i starten, hvor Ferguson kun kunne spille freerolls, og dengang var der ikke mange af dem.

- Hvis man ikke registrerede sig i løbet af de første 90 sekunder, når registreringen var åben, ville turneringen blive fyldt op, og man blev nødt til at vente til den næste. Derfor satte jeg en alarm til for at minde mig om det, fortæller Chris Ferguson.

- Noget af det sjove ved forsøget var, at folk så mig spille en freeroll og tænkte, at jeg nok bare spillede for sjov. Er du tosset? Jeg tog de freerolls dødsens seriøst, da det var en vigtig del af udfordringen at få penge ud af dem. Jeg sad og svedte, mens jeg bad: Please fold, please fold!

Det tog ham faktisk et par uger at tjene de første to dollars. Og så brugte han tre dage på at finde ud af, hvordan han skulle investere dem.

Han endte med at vælge NLHE cashgame $0,05/$0,10, hvor han altså bare havde 20 big blinds. Han tabte et coinflip og var dermed tilbage til udgangspunktet.

chris ferguson chief lotsadough 32674
Chris Ferguson, her ved WSOP, havde det ikke nemt i freerolls.

Men efter et stykke tid fik han godt styr på freerolls.

- Jeg tjente omkring $22 på freerolls. Jeg cashede i ca. en ud af ti, der varede halvanden time her, så det giver en timeløn på ca. $0,14 eller noget lignende, men det var ikke det vigtigste.

Det afgørende gennembrud i rekordforsøget kom, da Ferguson blev nummer to i en $1-turnering og vandt $104.

Dette beløb blev basis for at kunne gennemføre udfordringen, selvom Ferguson senere indrømmede, at turneringer alene var meget skidt for at holde styr på sin bankroll.

Oprindeligt havde Ferguson planlagt at gå fra nul til $100 på seks måneder og derefter yderligere seks måneder fra $100 til $10.000.

Men selvom han var forholdsvis flittig og spillede ti timer om ugen, så kom Ferguson ikke tæt på sit mål. I stedet for at tage seks måneder, tog det i begge tilfælde ni måneder.

Efter at have nået $10.000 formåede han faktisk at få sin bankroll op på $28.000, hvilket gav ham muligheden for at spille $25/$50. Men så gik den ikke længere.

- Jeg røg ned i $20.000, $15.000, så $10.000 og så kom jeg faktisk helt ned under $10.000. På det niveau kunne jeg ifølge reglerne kun spille $5/$10, og da min bankroll kom ned under $8.000, kunne jeg kun spille $2/$4.

Men uanset hvad beviste Chris Ferguson, at det var muligt at tjene $10.000 ud af det rene ingenting, hvis man var vedholdende nok.

money
Det tog over ni måneder, før Ferguson for alvor kunne se dem her.

Regler:

Chris Ferguson havde på forhånd opsat nogle regler med hensyn til bankroll management.

Han måtte kun starte med at spille freerolls, da han skulle starte helt fra nul. Senere måtte han ikke bruge mere end 5% af sin bankroll til cashgames eller SnGs. Turneringer måtte højst koste 2% af bankrollen.

Satellitter var kun tilladt, hvis hovedturneringerens buy-in levede op til 2%-reglen.

Hvis han spillede cashgame og gevinsten kom over 10% af bankrollen, skulle han forlade bordet inden blinds nåede hen til ham og herefter gå et niveau op.

Rekordforsøget i tal:

Investering: $0

Investeret tid: 10 timer om ugen

Tid at opnå $100: ni måneder

Tid at opnå $10.000: 18 måneder

 

De øvrige dele i denne serie:

ElkYs SnGs

Tysk effektivitet - Thomas Boekhoff

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse