Davidi Kitai: Jeg vil være nummer et på GPI-rangliste

Davidi Kitai 3
Davidi Kitai

Den belgiske pro Davidi Kitai er efter et fantastisk år oppe som nummer seks på Global Poker Index’ rangliste. Han går nu målrettet efter førstepladsen.

Davidi Kitai fra Belgien har vist sig som en af tidens varmeste og bedste pokerspillere.

Sidste år blev han den første europæer til at vinde tre WSOP-bracelets, og i alt opnåede han 18 cashes i løbet af året til sammenlagt $2,5 millioner.

Desuden er han en af bare fem spillere i verden til at vinde en Triple Crown, altså en EPT, WPT og WSOP.

2015 er også startet fint for ham, og i sidste uge vandt han en €2k-turnering ved EPT Deauville og blev nummer 12 i Highrolleren.

Han er i øjeblikket rangeret som nummer seks på Global Poker Index’ rangliste, men står det til ham selv, vil han endnu højere op.

PokerListings spurgte ham i Deauville til hans mål for fremtiden.

PokerListings: Davidi, du sagde sidste år, at dit største personlige mål lige nu er at blive nummer et på Global Poker Index, i det mindste for et par uger. Det virker til, at du går højt op i denne rangliste?

Davidi Kitai: GPI er den første rigtige rangliste i pokerens historie.

Formularen bag ranglisten giver mening, så den førende spiller faktisk kan betegne sig selv som den bedste spiller på touren.

Kitai3B
Kitai er den første europæer til at vinde tre WSOP-bracelets.

Jeg har spillet poker i mere end 10 år nu, og jeg ville gerne have et andet mål end bare at tjene penge. Jeg synes, at det er ret vigtigt for alle spillere, som spiller mange turneringer.

Derfor sagde jeg til mig selv: Jeg vil opnå at blive nummer et på GPI i mindst en uge. Siden jeg satte mig det mål, føler jeg, at jeg spiller med større ambition end tidligere.

Hvert resultat er vigtigt nu. Det gør mig skarp og farlig (griner).

Du er den højst rangerede spiller i Belgien, der er delt mellem Flanderen og Vallonien. Er det belgiske pokersamfund også delt i to?

Jeg kommer fra Bruxelles og taler fransk. Men jeg føler mig 100% belgisk.

Flamlændere og fransktalende belgiere er uenige, men de slås aldrig. Men vi spiller poker anderledes.

Hvis du spiller i Namur, det store casino i Vallonien, ser du, hvordan den typiske franske spillestil er. Det spiller ligetil, beskytter deres hånd, og stilen er løs-passiv.

De flamske spillere har den typiske hollandske stil, tight-aggressive. De er meget bedre i cashgames.

Davidi Katai2013 WSOP EuropeEV0710K NLH Main EventDay 1BGiron8JG1707
De professionelle skal være tætte på hobbyspillerne, mener Kitai.

Os fransktalende spillere er bedre i turneringer, som du kan se med mig (griner). De bedste belgiske turneringsspillere er Michael Gathy, Pierre Neuville og mig. Alle fransktalende.

Din yndlings pokerklub i Europa er Aviation Club i Paris. Den blev lukket i oktober. Hvordan har du det med det?

Aviation Club var et glimrende sted for live poker og klart det reneste sted at spille kort i Frankrig. Desuden havde det en unik atmosfære, førsteklasses køkken og et meget professionelt og venligt personale.

Det var det bedste sted, og jeg synes, at det var en stor fejl at lukke det. Det repræsenterer det bedste af fransk kultur.

Selvom du spiller de dyre turneringer, får du stadig tid til at spille nogle turneringer med lavt buy-in hvert år.

Det handler mere om mentaliteten hos Winamax (Kitais sponsor, red.). Os professionelle skal prøve at være så tætte som muligt på hobbyspillerne.

Derfor spiller vi nogle små turneringer om året sammen med dem.

Jeg kan godt lide at snakke poker med de nye spillere. Jeg vil tro, at omkring 5% af spillerne i feltet har et stort talent og vil kunne overleve på højeste niveau.

Det er hyggeligt at snakke med dem i en underholdende og mere afslappet atmosfære.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page